Gør en god handel på udvalgte byggegrunde
Der er nu mulighed for at gøre en god handel på et udvalg af kommunens byggegrunde. Kolding Kommune har nedsat mindsteprisen på 31 byggegrunde i 7 nedenstående udstykninger.
Så billigt kan du nu få en byggegrund!
Kærvænget i Jordrup : Ny pris 150.000 kr.
Over Noret i Hejlsminde : Ny pris 200.000 kr.
Vesterengen i Viuf : Nye priser fra 295.000 kr.
Sønderkobbel i Christiansfeld : Nye priser fra 350.000 kr.
Ejersmindevej i Skanderup : Nye priser fra 200.000 kr.
Bastrup Engvej i Vamdrup : Nye priser fra 375.000 kr.
Kløvervænget i Stepping : Nye priser fra 150.000 kr.
Se grundenes størrelse og pris ved at klikke på de enkelte links. Her ligger også salgsmaterialet med de nødvendige købsblanketter.
Alle priser er mindstepriser og inkl. moms og tilslutningsbidrag. Der kan afgives højere bud end mindsteprisen, og salg sker i så fald til højestbydende. Købstilbuddet skal angive et fast beløb.
Ved bud på en af grundene skal du sende et underskrevet købstilbud sammen med fortrydelsesblanketten til: kobogsalg@kolding.dk , så vi har det senest den 29. april 2024, kl. 12.00 .
Du kan også sende blanketterne med posten til: By- og Fællesforvaltningen, Strategisk Vækst, Akseltorv 2A, 6000 Kolding.
Hvis du foretrækker at aflevere blanketterne personligt, kan du ringe til os på tlf.: 7979 1677 for at aftale et tidspunkt.
Grundene udbydes til salg i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens ejendomme. Kommunen forbeholder sig ret til frit at vælge mellem alle indkomne tilbud, ligesom kommunen frit kan forkaste samtlige tilbud. De grunde der ikke bliver solgt ved tilbudsfristens udløb, vil fortsat være til salg.
Flere byggegrunde til salg
Kolding Kommune har mange flere attraktive grunde til salg, end dem der nu er i udbud. Du kan se alle kommunens byggegrunde herunder.
Kontakt os om byggegrunde
Salg af byggegrunde
Ditte Pagh Sørensen
Ejendomskonsulent
Akseltorv 2A, 6000 Kolding
Tlf: 79 79 16 77
dipa@kolding.dk