Skip til hoved indholdet

Kolding Krisecenter

Der er plads til 7 kvinder og 12 medfølgende børn på Kolding Krisecenter.
Er du kvinde og bliver udsat for vold eller trusler om vold kan et ophold på et kvindekrisecenter være en løsning for dig.

Kolding krisecenter har åbent hele døgnet.

Du kan henvende dig personligt eller via sagsbehandler, familie, politi m.fl. Du kan have dine børn med på krisecenter, hvor I vil få hjælp og støtte under opholdet.

Du kan henvende dig på Krisecentret, Nr. Bjertvej 89, 6000 Kolding eller telefonisk på 75 53 17 81.

For mere information - se Kolding Krisecenters hjemmeside: koldingkrisecenter.dk


Hvad kan vi tilbyde?

Kolding Krisecenter er en selvejende institution, som drives efter Servicelovens § 109. Krisecentret blev oprettet i 1983 og har nu til huse på det renoverede tidligere plejehjem Basagerhus i Nr. Bjert, ca. 5 km fra banegården i Kolding. Bybus nr. 8 og 9 samt rutebil nr. 106 holder lige over for krisecentret.

Der er plads til 9 kvinder og 16 børn. Der er fælles køkken, opholdsstue, vaskerum, have, computer med internetadgang, besøgsrum m.m. Huset er handicapvenlig.

Opholdet på Kolding Krisecenter sigter mod, at du får et liv uden vold, og hjælpen består bl.a. i:

  • Krisehjælp
  • Rådgivning
  • Sikkert midlertidigt botilbud
  • Kontaktpersonsordning
  • Støtte til samarbejde med relevante myndigheder
  • Praktisk og pædagogisk støtte i forhold til børn
  • Støtte til genetablering


Kolding Krisecenter tilbyder endvidere ambulant rådgivning til voldsramte kvinder, pårørende og fagpersoner.