Skip til hoved indholdet

Landskabsanalysen

Landskabsanalyse for Kolding Kommune

Vi gerne vil bruge landskabet aktivt i vores udvikling af kommunen, så vi får det bedste ud af men også det bedste frem i vores forskellige landskaber. Derfor har vi udarbejdet en landskabsanalyse for hele kommunen. Landskabsanalysen giver os en viden om landskabet der er væsentlig, når vi skal vurdere betydningen af ændringer i landskabet.

Formålet med landskabsanalysen er at formidle beskrivelser og vurderinger af landskabets særlige karaktertræk og kvaliteter, landskabets sårbarhed og kapacitet til ændringer, samt anbefalinger til hvordan landskabsinteressen kan varetages.

Landskabsanalysen er især målrettet kommunens planlæggere og sagsbehandlere som et arbejdsredskab og vidensgrundlag, der understøtter dem i deres arbejde. Formålet er at sikre en høj kvalitet i sager, hvor der skal tages stilling til landskabelige forhold.

Samtidig er hensigten med landskabsanalysen også at give kommunens politikere, borgere og andre interessenter forståelse for kommunens landskab og indsigt i landskabets mange spændende fortællinger.

Det er et fælles ansvar og en fælles interesse at kommunen udvikler sig, lige som det er et fælles ansvar og en fælles interesse, at landskabskvaliteterne bevares i fremtiden.

Du kan se hele landskabsanalysen med beskrivelser, fotos og kort via dette link:

https://kolding.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1142

 

Landskabsatlas