Sagsøger: HANSENBERG
J.nr.
00.01.00G01 (09/11865)
Baggrund/påstand:
Kolding Kommune stævnet med påstand om betaling af 555.831,60 kr. med tillæg af renter. Kravet gælder tilbagebetaling af et supplerende kloaktilslutningsbidrag, som HANSENBERG mener, at Kolding Kommune ikke har haft hjemmel til at opkræve.
Sagens status:
Skriftveksling pågår.
Kolding Kommune repræsenteret ved:
Advokat Mads Kobberø, Århus.
J.nr.
82.00.00.ø38 (dokAjour 12539659)
Baggrund/Påstand:
Kolding kommune indstævnet med påstand om betaling af kr. 49.496,- som yderligere erstatning efter faldskade.
Sagens status:
I forbindelse med forberedende retsmøde hævede sagsøger sagen.
Kolding kommune repræsenteret ved:
Advokat Jens Andersen-Møller, Århus
Sagsøger: Kolding Kommune
J.nr.
82.08P20 (DokAjour 12290277)
Baggrund/påstand:
Elite Miljø A/S stævnet med påstand om betaling af 756.800 kr. med tillæg af renter som erstatning for beskadigelse af linoleumsgulv på Kongshøjskolen i Lunderskov.
Sagens status:
Elitemiljø er frifundet ved byretten. Kommunen har anket til landsretten. Skriftveksling pågår.
Kolding Kommune repræsenteret ved:
Advokat Claus Madsen, Århus
Sagsøger: Kolding Kommune
J.nr.
13.06.01P27 (DokAjour 175537)
Baggrund/påstand:
Nghiep Van Pham stævnet med påstand om, at Nghiep Van Pham tilpligtes at anerkende, at hans lejemål om et areal beliggende Skamlingvejen 80 A (Fjordgrillen) er ophørt den 1. marts 2008, og tilpligtes at fraflytte og rømme arealet for egen regning med virkning fra samme dato.
Sagens status:
Landsretten har stadfæstet byrettens dom, der gav kommunen medhold. Retssagen er afsluttet.
Kolding Kommune repræsenteret ved:
Advokaterne Nøhr
Sagsøger: K-VENT ApS
J.nr.:
25.02K03 (DokAjour 88662)
Baggrund/påstand:
Kolding Kommune indstævnet med påstand om betaling af kr. 3.032,22 med tillæg af renter, ligesom Kolding Kommune tilpligtes at anerkende at have været uberettiget til at registrere sagsøger i Kommunens debitorsystem og Det centrale Fordringsregister.
Sagens status:
Skriftveksling foregår.
Kolding Kommune repræsenteret ved:
Advokat Lars Junge, Kolding.
Sagsøger: 3F som mandatar for medlem
J.nr.:
81.29K03 (DokAjour 86058)
Baggrund/påstand:
Kolding Kommune indstævnet med påstand om betaling af erstatning med kr. 456.871 for lidelser pådraget under rengøringsarbejde for Kolding Kommune.
Sagens status:
Vestre Landsret har stadfæstet byrettens kendelse, hvorefter sagsøger blev nægtet adgang til at forelægge supplerende spørgsmål for Retslægerådet. Sagsøger hævet sagen.
Kolding Kommune repræsenteret ved:
Advokat Jens Andersen-Møller, Århus.
Sagsøger: Consult 3 ApS
J.nr.
00.01.00G01 (DokAjour 12582030)
Baggrund/påstand:
Kolding Kommune stævnet med påstand om betaling af 30 mio. kr. i mistet fortjeneste som følge af, at kommunen tilsidesatte reglerne om udbud m.v. og solgte et antal udlejningsejendomme til en anden end sagsøgeren, som derved ikke kunne udstykke og videresælge lejlighederne i ejendommene.
Sagens status:
Skriftveksling pågår.
Kolding Kommune repræsenteret ved:
Trolle Advokatfirma, Fredericia.