link til forsiden NemID - Den nye brugervenlige digitale signatur
7. september 2010
Forside Kontakt og åbningstider Borgerservice Nyhedsbreve Selvbetjening Udskriv Genvej

Snerydning, saltning og grusning

Mere om

Kort

Spørgsmål og svar

Regler

Kontakt

Sneplov rydder sneklædt vej

Sneplov gør vejen farbar efter snefald

 

Fra denne side kan du læse om kommunens og borgernes opgaver, når det sner, og når veje og fortove bliver glatte.

Det skal grundejerne gøre

Grundejerne skal sørge for at rydde sne og gruse/salte på fortov og sti ud for deres ejendom, så ingen kommer til skade på grund af glat føre. Dette gælder, uanset om der er tale om offentlig eller privat vej.

Private fællesveje på landet ryddes og gruses af de grundejere, der har færdselsretten.

Vær opmærksom på, at skraldemanden og postbudet kan nægte at udføre deres arbejde, hvis havegang, trapper og pladsen omkring affaldsstativ ikke er ryddet og gruset. Det gælder også, hvis selve vejen ikke er ryddet.

Kommunen har opsynet med, at grundejerne udfører deres pligt snarest muligt efter snefald, eller efter at fortove, stier, m.m. er blevet glatte. Om nødvendigt kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

Det skal kommunen gøre

Kommunen foretager snerydning og salter efter følgende retningslinjer:

  • A-veje (veje der har betydning for den gennemgående trafik samt ind- og udfaldsveje): Døgnet rundt alle dage.
  • B-veje (veje, der har betydning for den kollektive trafik): Klokken 05:00-18:00 alle dage.
  • C-Veje (veje, der har nogen betydning for afvikling af lokal trafik): Klokken 07:00-15:00 på hverdage, fredag dog klokken 07:00-14:30
  • D-veje (veje der har mindre betydning for den lokale trafik): Kun undtagelsesvist og kun i det omfang, de øvrige opgaver tillader det.

NB: Kommunen går først i gang med C-vejene, når A- og B-vejene er ryddede.

Ved flere af de stejle veje stilles der kasser op med strøsand. Husk derfor altid at have en skovl med i bilen.

Stier, pladser og kommunale fortove

I kommunens vinterregulativ kan du se, hvornår der sker vintervedligeholdelse på de forskellige typer af stier, pladser og kommunale fortove. Som eksempler kan nævnes:

  • Cykelstier og skolestier: Klokken 05:00-17:00
  • Kommunale fortove: Klokken 07:00-15:00

Blinde boliglommer og rekreative stier ryddes ikke.

Hvad med snevoldene?

Når sneploven kører, opstår der en snevold ind mod fortove og stier. Det kan være til gene, men det er desværre uundgåeligt. Det er op til den enkelte grundejer at grave den nødvendige passage i snevolden.

Yderligere information

Du kan finde mere detaljeret information i Kolding Kommunes vinter og renholdelsesregulativ.


Oprettet: 02-01-2003 Sidst opdateret: 18-03-2010 af Jens Anker Boje

 
Pengesedler og mønter

Tema om Budget 2011

 
NEMID_Logo_transp

Bestil NemID 
Spørgsmål & Svar
NemID - Demoversion

 
Klimaby

Alt om klima og Kolding

 
Udbud fra kommunen

Aktuelle udbud
Ejendomme til salg
Byggegrunde til salg

Kolding Kommune · Akseltorv 1 · 6000 Kolding · Tlf. +45 75 50 15 00 · Fax +45 79 79 20 33 · E-post · www.kolding.dk