link til forsiden Anmeld rotter på nettet
4. februar 2012
Forside Kontakt og åbningstider Borgerservice Nyhedsbreve Selvbetjening Udskriv Genvej

Hans August Andersen

 
 
Mere om

» Kunstneroversigt
» Skulpturoversigt

Oversigt over hans kunstværker
» Havnen I
» Havnen II
» Skulptur
» Pagode
» Tre Elementer
» Stemmegaflen
» Bjert-Skulptur
» 4 Elementer

Levede 1926-2003.

Hans August Andersen er født og opvokset i Kolding. Uddannet ved landbruget. Lagerarbejder på Sydjysk Trælast fra 1948-1981. Autodidakt kunstner. Debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus 1955. I 1959 medstifter af kunstnersammenslutningen "Den Blå Citron". Arbejdede frem til først i 60’erne udelukkende med maleri, hvorefter han begyndte at arbejde med skulpturer. I samme tidsrum ændrede hans kunstneriske stil sig fra en naturalistisk og socialrealistisk motivverden hen imod et mere konstruktivt og stramt formsprog. Robert Jacobsen er nok den største eksponent for "konkret kunst" herhjemme, men Hans August Andersen har også været medvirkende til at udbrede den konkrete kunst i Danmark. Hollænderen Van Doesburg udgav i 1930 manifestet "Art Concret", der fik en kort levetid, men satte sig spor rundt om i Europa. Tilhængere af  "konkret kunst" anså de konkrete kunstneriske virkemidler: linien, geometriske former og farven som kunstens sande virkemidler.

Hans August Andersens skulpturer kan med rette kaldes for "tegninger i stål". Hans skulpturer er enkle, næsten grafiske i deres udtryk, hvilket understreges af, at han ofte arbejder i mørkt stål. I arbejdet med skulpturer lagde Hans August Andersen vægt på de omgivelser, de skulle stå i, og han arbejdede oftest i store formater. Skulpturernes titler giver oftest henvisninger til det tema, der ligger til grund for skulpturen. Der er således ikke tale om en total fornægtelse af figurativitet i Hans August Andersens skulpturer, men om et øget fokus på skulpturens konkrete egenskaber. Hans August Andersens er repræsenteret med otte skulpturer i Kolding Kommune. 


Oprettet: 01-08-2003 Sidst opdateret: 17-02-2011 af Birgitte Dedenroth-Schou

Digital Service 

ALLE SELVBETJENINGSTILBUD

BBR_logoKontroller om oplysningerne for din ejen-dom er korrekte i BBR-registret på www.ois.dk
Du kan finde en vejledning til BBR-ejermeddelelsen på Bygnings- og boligregistrets hjemmeside.

Nyt telefonnummer 79 79 79 79

Kolding Kommune · Akseltorv 1 · 6000 Kolding · Tlf. +45 79 79 79 79 · E-post · www.kolding.dk/brug-af-cookies