Amerikanske lyde og franske lamper
|
||
|
|
||
| Lysdesigner Jesper Kongshaug er manden bag forestillingen "Forskræk dem ej, men slottet brænder", som kan opleves 29. marts ved Koldinghus. |
Inden det gamle kongeslot kan sættes i brand, skal ti mand arbejde hårdt i tre dage for at stille de mange lamper, højttalere, generatorer og andet udstyr op. Alene lamperne skal der bruges mere end 1000 af.
"Vi skal bruge rigtig meget udstyr til forestillingen. Jeg kan ikke huske, at jeg før har brugt så meget udstyr," fortæller Jesper Kongshaug, som har måtte vidt omkring for at finde det helt rigtige udstyr. Lyden af brand har han for eksempel hentet i et amerikansk arkiv med brandlyde. Derudover har han hentet en del af sit lysudstyr i Frankrig, hvor man har tradition for at dramatisere med lys.
"Ild er svært at skabe. Det kræver virkelig topudstyr, ellers ligner det ikke. Ild forandrer sig og gentager aldrig sig selv, og derfor skal man finde maskiner, som har samme kvalitet," forklarer Jesper Kongshaug.
Tilbage i tiden
For at kunne give tilskuerne en oplevelse af branden for 200 år siden har Jesper Kongshaug brugt tid på at sætte sig ind i, hvordan den dramatiske nat forløb for 200 år siden. Materiale om branden er blevet endevendt, og de brandtekniske myndigheder er spurgt til råds om forløbet af en sådan brand.
Ud fra oplysningerne har Jesper Kongshaug skabt en tidslinje, som minder om tidslinjen for 200 år siden.
"Det bør ikke ligne virkeligheden fuldstændig. Det skal være en oplevelsesorienteret ting, så det giver et indtryk af, hvordan branden kunne være," siger Jesper Kongshaug, som af samme grund mørklægger området omkring Koldinghus til forestillingen:
"Der var ikke el og lys i gaderne for 200 år siden. Så hvis vi skal forestille os, hvordan det var, skal det være mørkt."
Et flygtigt medie
Jesper Kongshaug har arbejdet med lysdesign i mange år indenfor områderne teater, opera, ballet, tv og arkitektur.
"Når man arbejder med lys arbejder man meget med folks genkendelse af ting, de selv har set. Det er et meget flygtigt medie, som er svært at sætte på museum. Værket eksisterer kun, mens forestillingen finder sted, og det gør det til noget særligt" fortæller Jesper Kongshaug.






