link til forsiden Giv os et praj
30. juli 2010
Forside Kontakt og åbningstider Borgerservice Nyhedsbreve Selvbetjening Udskriv Genvej

Eliteidræt i ungdomsuddannelserne

Mere om

Om optagelse

 Team Danmarks tilbud

Uddannelsesinstitutioner

 

Hodbillede ungdomsuddannelser
Det første hold eliteidrætselever i ungdoms-
uddannelserne.


På Munkensdam Gymnasium, IBC, Kolding Gymnasium og Hansenberg kan eliteidrætsudøvere få elitepas og kombinere skolegangen med fokus på eliteidræt.

Elitepas er en hjælp til at eliteidrætsudøvere i ungdomsuddannelser kan få træning og skolegang til at gå op i en højere enhed. Ordningen skal derfor hjælpe til at strukturere og sikre kvaliteten i træningen.

Ordningen startede august 2009, og  Prisen er et startgebyr (betales kun det første år) på 1.500 kr., samt et månedligt beløb på 400 kr. (juli er betalings- og træningsfri). Den fulde ordning tilbydes som udgangspunkt for idrætsgrene i vores samarbejdsklubber:

  • golf
  • brydning
  • håndbold
  • squash
  • fodbold
  • bowling
  • badminton
  • tennis

Talenter i andre idrætsgrene kan få glæde af tilbuddet bortset fra den idrætsspecifikke træning mod opstartsgebyret og en egenbetaling på 300 kr. pr. måned.

Betalingen dækker følgende:

  • Tøjpakke
  • En idrætsspecifik morgentræning i skoletiden varetaget af kompetente trænere fra eliteklubberne i Kolding Kommune.
  • Fleksibilitet i forhold til afleveringer ved stævner/træningssamlinger, hvor uddannelsesinstitutionerne har en kontaktlærer stillet til rådighed
  • Fælles individuelt tilrettelagt fysisk træning tirsdag og torsdag fra kl. 6.15-7.15.
  • Ernæringsrigtig morgenmad tirsdag og torsdag efter fysisk træning.
  • Fri adgang til fysioterapeut i x timer pr. uge (timetal afhænger af antal udøvere der er tildelt elitepas)
  • Mulighed for deltagelse i Team Danmark kurser samt relevante arrangementer og foredrag.

Elitepas til håndboldudøvere

KIF Håndbold har fået så stor mange håndboldtalenter, der er godkendt på ordningen, at denne gruppen har særskilt fysisk træning. Den fysiske træning finder sted onsdag fra kl. 07.15 og fredag fra kl. 06.15. Onsdagstræningen bliver efterfulgt af idrætsspecifik træning under vejledning af Flemming Pedersen. Opstartsgebyret opkræves ikke, da KIF Håndbold vil opkræve dette og betale for tøjpakke til udøverne.

 

Er der ikke nok elever til at oprette særskilt træning i enkelte discipliner, vil vi stadig  tilbyde en morgentræning med Eliteidrætsklasserne på Brændkjærskolen samt de andre elementer i ordningen. Følgende klubber udbyder morgentræning: Kolding KFUM Squash, Kolding FC, KoldingQ, KIF Håndbold, KIF Brydning, Bowlingklubben Trekanten, Kolding Badminton Klub, Kolding Tennis Klub og Kolding Golf Club.

 

Elitepas og IBCs idrætslinje

Selvom du har valgt idrætslinjen på IBC er du ikke godkendt til elitepasset, som skal søges særskilt. Den idrætsspecifikke boldtræning i IBC regi, kan erstattes af morgentræningen for udøvere med elitepas. Talenter behøver ikke at deltage i træningen i begge regi, men skal dog deltage i IBCs øvrige idrætsundervisning, der er en del af idræt på B-niveau. Såfremt du ikke benytter dig af IBCs idrætsspecifikke boldtræning vil egenbetalingen for denne del mindskes. For nærmere information kan du maile til IBCs kontakt til linjen Ib Vestergaard Jensen på ivj@ibc.dk.

 

Procedure

For at få tildelt et elitepas skal elever, der er optaget på en af de ovennævnte uddannelsesinstitutioner, indsende ansøgningsskema til elitekoordinator Bjarne Foged Henriksen. Ansøgningsskema kan findes i informationsboksen øverst til højre her på siden. 

 

Elitepasset er et supplement til Team Danmarks ordning omkring sportslig godkendelse og den 4 årige ungdomsuddannelse, og tilbuddet skal ikke forveksles med denne. Det er muligt at kombinere begge løsninger, hvis man har niveauet til også at blive godkendt ved Team Danmark. Du kan finde et link til Team Danmark godkendelse i informationsboksen øverst til højre her på siden. Ansøgningen tager kun ca. 5 min.

For mere information kontakt elitekoordinator Bjarne Foged Henriksen på bjhe@kolding.dk eller 79797519.


Oprettet: 19-03-2009 Sidst opdateret: 30-06-2010 af Bjarne Foged Henriksen

Pengesedler og mønter

Tema om Budget 2011

 
NEMID_Logo_transp

Bestil NemID 
Spørgsmål & Svar
NemID - Demoversion

 
Klimaby

Alt om klima og Kolding

 
Udbud fra kommunen

Aktuelle udbud
Ejendomme til salg
Byggegrunde til salg

Kolding Kommune · Akseltorv 1 · 6000 Kolding · Tlf. +45 75 50 15 00 · Fax +45 79 79 20 33 · E-post · www.kolding.dk