Cykler får medvind i Kolding
|
||
![]() |
||
| Kolding Kommune er klar med 6,3 millioner kroner til en ny cykelsti, ændringer af farlige kryds, cykelklub og elcykler. |
Prøv en elcykel i uge
Et kuperet terræn kan afholde mange fra at bruge cyklen frem for bilen på de lokale ture.
Her kan en elcykel være løsningen, der får flere til at cykle til gavn for miljøet og sundheden. Derfor kan borgere i løbet af 2010 kvit og frit låne en elcykel i en uge for at øge interessen omkring elcykler.
Hør Byrådets debat om "Ansøgning om projektbevilling nr. 2160 - Kolding Cykelby" |
Cykelsti og trafiksikkerhed
En god cykeltur kræver også gode stier. Derfor skal hovedparten af de 6,3 millioner kroner bruges til:
- Anlæggelse af cykelsti langs dele af Agtrupvej og Idyl i Kolding
- Forbedring af cyklisternes sikkerhed på Vejlevej gennem Bramdrupdam og i de to trafikfarlige kryds Tøndervej/Bredgade og Sydbanegade/Kongebrogade i Kolding
Disse projekter vil forbedre sikkerheden mærkbart. Alene i de to kryds på Vejlevej har der i en fireårig periode været 45 uheld med ni tilskadekomne cyklister. Langs Agtrupvej og Idyl mangler der i dag et stykke cykelsti, hvilket også bidrager til utryghed og farlige situationer.
Cykelklub for arbejdspladserne
Ud over at styrke sikkerheden er der også penge til at gennemføre en kampagne på arbejdspladser i kommunen med fokus på de sundhedsmæssige gevinster ved at tage cyklen. Kampagnen skal motivere flere til at cykle i dagligdagen.
Det grønne og sunde transportvalg skal fremmes gennem cykelklubber på arbejdspladsen. For medlemmerne af klubben vil der komme forskellige aktiviteter og rabatordninger - bl.a. motionscykelløb og rabat på køb af cykler og udstyr i de lokale cykelforretninger.
Endelig gennemføres en kampagne i samarbejde med skolerne for at udarbejde lokale trafikpolitikker, så det bliver mere trygt for børnene at cykle i skole.
Statens transportpulje bidrager med lige knap en tredjedel af pengene. Byrådet i Kolding sagde god sin andel på byrådsmødet 8. februar 2010.



Hør Byrådets debat om "Ansøgning om projektbevilling nr. 2160 - Kolding Cykelby"


