Forebyg problemer ved kraftigt tøbrud
|
Via linkene i infoboksen kan du på forsikring & pensions hjemmeside få gode tips til, hvordan du skal forholde dig før, under og efter tøbrud for at beskytte dit hus og dine ejendele.
Hold øje med rendesten og kloakriste
For at forebygge oversvømmelse anbefaler Kolding Kommune, at du holder et vågent øje med rendestenen uden for din bolig.
Er din rist dækket af sne og is, er det vigtigt, at du får den ryddet/hugget fri, så smeltevandet kan finde vej til risten
Blade, smågrene og andet affald i rendestenen kan sætte sig som en prop i kloakristen. Fjern disse stopklodser, så vandet frit kan løbe væk.
Dit ansvar
Hvis der opstår oversvømmelse i dit hus, er det dit eget ansvar at afhjælpe skaderne. Nogle gør det selv, andre ringer til Falck, et slamsugerfirma eller en entreprenør.
Via linkene i infoboksen kan du på forsikring & pensions hjemmeside læse mere om forsikringsvilkår ved vejrskader.





