Ekstra støtte til Arena Syd
|
||
![]() |
||
| Fra borgermødet i 2008 om Arena Syds fremtid. |
Kolding Kommune støtter Arena Syd i Vamdrup med yderligere 900.000 kroner i 2010.
Det besluttede byrådet på sit møde den 8. marts 2010.
Den ekstra støtte i 2010 er delt mellem et driftstilskud på 700.000 kroner og en tilbagebetaling af 200.000 kroner, som Arena Syd tidligere har afdraget på et lån, der nu bliver ændret til et rente- og afdragsfrit lån.
Støtten til Arena Syd er nødvendig, selv om driften er blevet forbedret igennem 2009. Det er blandt andet sket ved at reducere i personalet og forbedre udnyttelsen af hallerne og de øvrige faciliteter.
Hør Byrådets debat om "Arena Syd ansøger om opskrivning af brugs- og støtteaftalen for 2010 samt ændring af lånevilkår" |
Det var et enigt byråd, der valgte at hæve støtten til centeret i 2010. Samtidig blev det besluttet, at kommunens fremtidige støtte skal indgå i byrådets budgetlægning for 2011 og fremefter.
Det Konservative Folkeparti fik ikke opbakning af byrådets øvrige partier til et ændringsforslag, der ville have betydet, at underskud i 2011 i stedet skulle dækkes ved at forhøje det rente- og afdragsfrie lån.



Hør Byrådets debat om "Arena Syd ansøger om opskrivning af brugs- og støtteaftalen for 2010 samt ændring af lånevilkår"


