Rasmus M. Andersen
Levede 1861-1939.
|
|||
Rasmus M. Andersen var uddannet billedskærer i Horsens. Han gik på Kunstakademiet 1877-1884 og var elev hos Vilhelm Bissen. I 1885 modtog han Den lille Guldmedalje, og i 1889 fik han tildelt det Anckerske Legat. I 1893 blev han konservator ved Thorvaldsens Museum. Af betydningsfulde værker kan nævnes: statuer af H. C. Andersen, Dalgas, I. C. la Cour, L. Brockenhuus-Schack og Tietgen. Rasmus M. Andersen arbejdede i et sobert, naturalistisk formsprog præget af hans tilknytning til Bissen.

