Tag med dine børn i Geografisk Have!
Kom og hils på de kinesiske klippeegern RaketKaren og Bimse med rollingerne samt vores flotte latterfugl Hr. Skæg.
Vi har også flotte blå stære, finker, undulater, kanariefugle samt papegøjer og så har vi beostærene Buster & Belinda i havens bure.
I dyrefolden er der klappedyr: Geder, får, kaniner og æsler samt mini grisene Gysse, Gertrud og Gunnar.
Legepladsen for de små ligger bag de duftende jasminhække ved Krydder- og Lægeurtehaven.
Legepladsen for de lidt større børn er ved Havecafeen, og så er der Junglestien som ligger i forbindelse med Rosenhaven.
|

|