link til forsiden Det Kongelige Teater på Skamlingsbanken 2010
30. juli 2010
Forside Kontakt og åbningstider Borgerservice Nyhedsbreve Selvbetjening Udskriv Genvej

Vestergade

Vestergade pyntet op til fru Zahns 100 års fødselsdag i1928.
Vestergade under nedrivning ca. 1965.
Vestergade, der nævnes første gang i de overleverede kilder i 1511 og som løb fra Rendebanen og op til Sct. Nikolai Kirke, var engang en af Koldings mest velrenommerede gader - i dag findes den ikke mere; de sidste huse blev revet ned i begyndelsen af 1970'erne.

I Vestergade boede bl.a. familien Burcharth, der i 1861 oprettede en malerforretning i gaden, læderhandler/nådler Andreas Dinnsen, som flyttede til i år 1900, prokurator Marno Zahn, hvis enkefrue blev fejret på behørig vis af hele gaden, da hun i 1928 fyldte 100 år, og sagfører Hansen, også kendt som "den lille borgmester".

Den første store ændring af Vestergade kom i 1939, da Bredgade blev anlagt. Vestergade blev en delt gade, og en række huse blev revet ned. Byens gamle posthus, der lå lige over for Torvegades udmunding, var en af de bygninger, som måtte vige for udviklingen - det blev flyttet til nye lokaler på Banegårdspladsen.

Dette gadegennembrud var dog ikke noget at regne for det, der skulle komme senere. Rådhuset var blevet for lille, og byrådet besluttede derfor at bygge et nyt. Det blev vedtaget, at det nye rådhus skulle ligge lige der, hvor Vestergade lå. Hvornår rådhuset kunne blive bygget, stod dog hen i det uvisse. Ikke desto mindre gik nedrivningen af Vestergade i gang. Opførelsen af et nyt rådhus blev imidlertid aldrig til noget, og området lå øde hen indtil Mitgården og Cityarkaden blev bygget i 1987.

Litteraturhenvisning:
Kolding i det tyvende århundrede, bind 1 og 3. Saglig samling, 46.4.

Tilbage til Kolding Leksikon

 

Kolding Kommune · Akseltorv 1 · 6000 Kolding · Tlf. +45 75 50 15 00 · Fax +45 79 79 20 33 · E-post · www.kolding.dk