Kvalitetshåndbog for Specialrådgivningen - Bilag 4 - Tidsfrister
« Alment
Efter lov om retssikkerhed og administration, § 3, skal ansøgninger om sociale ydelser behandles så hurtigt som muligt med henblik på afgørelse af, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Efter § 3, stk. 2, skal der fastsættes tidsfrister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis en frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftligt besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Reglen gælder kun i sager rejst af borgeren og er således ikke møntet på ikke-ansøgningssager, fx visse sager om særlig støtte til et barn eller en ung.
Tidspunktet for en afgørelse er ofte forskellig fra tidspunktet for levering af den ydelse, der måtte være bevilget. Der kan være tale om en vis leveringstid eller ekspeditionstid, eller der kan være pladsmangel, så ansøger i første omgang optages på en venteliste. Eksempelvis kan der gå nogen tid fra beslutningen om, at ansøger er berettiget til en daginstitutionsplads eller en plejehjemsplads, til der bliver en ledig plads.
Det er ikke lovbestemt, hvor korte eller hvor lange fristerne kan være. De skal fastsættes af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget som led i lokale prioriteringer af, hvordan de samlede ressourcer bedst anvendes. Fristerne skal offentliggøres, og det er også Udvalget, der afgør, hvordan det kan ske. En mulighed kan være at offentliggøre dem i den lokale presse eller udsende oplysningerne til beboerne i kommunen. Man kan også have opslag om fristerne i forvaltningerne, på biblioteker o.l.
Den fastsatte frist regnes fra det tidspunkt, hvor det står klart - eller burde stå klart - for forvaltningen, at en borger - mundtligt eller skriftligt - har bedt om at få hjælp, og at der derfor skal træffes en afgørelse.
Hvis der ikke kan træffes en afgørelse, fordi der mangler visse økonomiske oplysninger, kan kravet om skriftlig besked opfyldes ved en oplysning om, at der vil blive truffet en afgørelse, når ansøgeren eller forvaltningen har skaffet de økonomiske oplysninger, der mangler.
I nogle tilfælde skal der fremskaffes en del oplysninger, inden der kan træf-fes en afgørelse, fx i sager om revalidering, hvor der kan indgå spørgsmål om at bedømme arbejdsevnen, vurdere muligheder for uddannelse o.l. I sådanne tilfælde kan oplyses, hvad sagen beror på, og borgeren kan evt. få de nødvendige oplysninger i form af en kopi af de relevante sider i journalen.
Reglen om tidsfrister gælder i afgørelsessager. Den gælder derimod ikke ved beslutninger om faktisk forvaltningsvirksomhed, dvs. den virksomhed de ansatte udfører for at udfylde afgørelser. Det er fx faktisk forvaltningsvirksomhed, når hjemmehjælperen eller pædagogen udfører sit arbejde i et hjem eller i en daginstitution.
Kolding Kommunestidsfrister
De tidsfrister, der i medfør af §3 er fastsat for Kolding Kommune tager udgangspunkt i opdelingen af sagerne i 4 hovedgrupper:
0. Sager, der i de konkrete situationer vil være hastende og hvor sagsbehandling skal ske uden unødigt ophold. Det kan være sager om fx:
- sygedagpenge v. alvorligt syge børn
- terminalpleje
- ophold på hospice.
1. Sager, der angår uforudsigelige forsørgelsesproblemer, og som ikke kræver forudgående undersøgelser, men alene oplysninger fra ansøger. Herunder falder sager om:
- kontanthjælp
- sygedagpenge
I sager af type 1 skal der træffes en afgørelse, inden forsørgelses-problemet opstår (fx. inden dagen for den manglende lønudbetaling) eller inden 14 dage.
2. Andre sager, der ikke kræver forudgående undersøgelser, men alene oplysninger fra ansøger. Herunder falder fx sager om:
- enkeltudgifter
- børnetilskud
- folkepension
- personlige tillæg
- optagelse i dagtilbud m.v.
I sager af type 2 fastsættes en tidsfrist på 4 uger.
3. Sager, der forudsætter undersøgelser, vurderinger og evt. udvalgs-behandling. Herunder falder fx sager om:
- merudgiftsydelse m.v.
- revalidering
- flexjobs og skånejobs
- plejehjemspladser, plejeboliger m.v.
- bistandstillæg m.v.
I sager af type 3 indledes sagsbehandlingen senest 14 dage efter ansøgningstidspunktet. Samtidig orienteres skriftligt om det videre sagsforløb. Dette kan evt. ske ved udskrift fra journalen.
De anførte frister er fastsat under forudsætning af, at ansøger opfylder sin pligt efter retssikkerhedslovens § 10 til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for sagens afgørelse.
I skemaerne på de følgende sider er en udspecificeret oversigt over tidsfristerne for de enkelte lovbestemmelser.
Lovbestemte frister
I en række tilfælde - dog ikke i ansøgningssager - er der lovbestemte tidsfrister:
- Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen foretage en kvalificeret vurdering af ansøgerens situation og den hjælp, der er brug for (lov om retssikkerhed og administration, § 7).
- Klage til det sociale nævn og Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter § 57 skal ske inden for samme frist (lov om retssikkerhed og administration, § 67).
- Kommunen skal efter lov om retssikkerhed og administration, § 10 foretage opfølgning af
- alle kontanthjælpssager senest 3 måneder efter, at hjælpen er udbetalt første gang eller sagen har været vurderet efter § 7 i lov om retssikkerhed og administration. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet eller der er lavet en skriftlig plan.
- erhvervsplan for revalidender efter 6 måneder
- fleksjob og skånejob med løntilskud senest 6 måneder efter, at tilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.
