Skip til hoved indholdet

Legater

Fællesfonden til fordel for beskæftigede i håndværksfagene i Kolding

Fonden uddeler legater til unge, der er under uddannelse, eller som er beskæftiget i håndværksfagene i Kolding.

Du kan bl.a. søge til

  • Praktikophold
  • Studierejser
  • Messer
  • Konkrete projekter ud over obligatoriske opgaver
  • Specielle projekter

Se fundatsen vedrørende de nærmere ansøgningskrav.

Der er ansøgningsfrist den 1. november, og legaterne uddeles i november/december.

Søg om legat
Du kan søge om et legat fra 'Fællesfonden til fordel for beskæftigede i Håndværksfagene i Kolding' på to måder. Du kan udfylde og sende nedenstående formular.

Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune

Legatet kan uddeles til personer over 18 år, der bor i tidligere Kolding eller Lunderskov Kommune eller i Stepping Sogn. Med tidligere menes de kommuner, der fandtes før kommunalreformen pr. 1 januar 2007.

Legatet uddeles fortrinsvis til personer med lav indtægt og uden formue, som på grund af sygdom eller anden uforudset begivenhed, der er opstået uden egen indflydelse, er kommet i en økonomisk trangssituation.

Indkomstgrænsen for at komme i betragtning til legatet svarer til højeste sygedagpengesats (svarende til 4.550 kr. pr. person pr. uge).

Se fundats.

Ansøgningsfrist

For at komme i betragtning til legatet, skal vi have modtaget din ansøgning, enten elektronisk eller pr. post senest den 16. oktober 2023

Ansøgere, der tildeles legat, vil få dette udbetalt i december måned via NemKonto.

Sådan søger du legatet

Du kan søge på to måder: Digitalt eller på papir.

Digital ansøgning

Du underskriver ansøgningen MitID.

Papiransøgning

Ansøgningsskemaet kan udleveres enten i receptionen på Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Nicolaiplads 6, i modtagelsen på Jobcenter Kolding, Dieselvej 6 eller i receptionen på Ungecentret, Tvedvej 7.

Ansøgningen sendes til:

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Nicolaiplads 6
6000 Kolding

Socialudvalget har på sit møde den 27. juni 2012 fastlagt de administrative retningslinier for tildeling af Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune for 2012 og fremover:

”Legatet tildeles personer med lav indtægt og uden formue, som på grund af sygdom eller anden uforudset begivenhed, der er opstået uden egen indflydelse, er kommet i trangssituation.

Vedr. indtægt:

Ved lav indtægt forstås indtægt, der i størrelsesorden ikke væsentligt overstiger højeste sygedagpengebeløb. Husstandens indtægter vurderes samlet.

Vedr. formue og ejendom:

Ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever kan ikke komme i betragtning til legatet, hvis de ejer fast ejendom eller værdipapirer. For at kunne komme i betragtning til legatet kan ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever maksimalt have en likvid formue på 10.000 kr. hver."

Har du brug for hjælp eller vil du vide mere

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse på telefon 79 79 25 33.

Ungdommens Studiefond i Kolding

Ungdommens Studiefond er oprettet af Kolding Byråd til støtte for unge, hvis forældre er bosat i Kolding Kommune.

Betingelsen for at søge er:

  • at ansøger er under 25 år på ansøgningsfristens tidspunkt.
  • at ansøger er i gang med eller planlægger at påbegynde en uddannelse i indeværende kalenderår, der strækker sig over mindst 3 år (ikke ungdomsuddannelse)
  • at den skattepligtige indkomst højst er på 150.000 kr.
  • at formuen ikke overstiger 75.000 kr.

Legaterne uddeles i september/oktober. Opmærksomheden henledes på, at legatet er skattepligtigt, uanset legatets anvendelse.

Ansøgningsfristen er hvert år ultimo maj, og nyt skema kan findes på siden medio april måned.

Ansøgningsfrist: 28. maj kl. 12.00.

Vedtægter