Fakta:

Kolding Kommune er arbejdsmiljøcertificeret

Kolding Kommune er områdets største arbejdsplads. De godt 8.000 ansatte repræsenterer mange forskellige faggrupper.

Kommunen er opbygget med fem forvaltningsgrene, der hver har ansvaret for skoler, daginstitutioner, administrative afdelinger, værksteder.

Byrådet lægger vægt på at medarbejdere og kommende ansatte oplever Kolding Kommune som en attraktiv arbejdsplads blandt andet ved at medarbejderne har mulighed for at dygtiggøre sig og har indflydelse på eget arbejde.

Den bærende idé i personalepolitikken er, at alle medarbejdere indgår og deltager i samvær og samarbejde, der bygger på:

  • ansvarlighed
  • anstændighed
  • respekt.

Kommunens indsats på arbejdsmiljøområdet har som mål at opbygge en høj grad af bevidsthed om arbejdsmiljø, sikkerhed, velfærd og sundhedsfremme.

Medindflydelse og medbestemmelse

Byrådet har indgået aftale med de faglige organisationer om, hvordan medarbejderne kan få indflydelse og medbestemmelse på de mange arbejdspladser.

Lederuddannelse

Nye ledere ved Kolding Kommune gennemgår umiddelbart efter ansættelsen et internt uddannelsesforløb, hvor der undervises og trænes i personalepolitiske forhold.

Elevuddannelse

Kolding Kommune ansætter hvert år ca. 100 talentfulde mennesker til en aktiv og udfordrende arbejdsplads.

Opkvalificering

Kommunen tilbyder ledere og medarbejdere et fint forgrenet net af kurser med fokus på såvel faglige emner som personaleudvikling.

Ikke kun arbejde

Kommunens medarbejdere har mulighed for at leje feriehuse, der er ejet af Kolding Kommunes Feriefond. Boligerne er placeret i Jylland, København og Berlin.

Læs også

Ledige job

Denne hjemmeside bruger cookies.

Læs mere om vores cookies på siden fortrolighedspolitik.