Skip til hoved indholdet

Fundraisingstrategi

Fundraising-strategi vol. 2.0

Service, vidensdeling og overblik, tre kerneelementer i Kolding Kommunes nye Fundraising-strategi vol. 2.0, der blev godkendt i begyndelsen af maj måned 2017.

Strategien er udviklet efter designprocessens faser; Opdagelse, Nytænkning og Konceptudvikling. Og er nu i gang med Afprøvnings- og produktudviklingsfasen. Produktet er udviklet i samspil med repræsentanter fra alle områder af organisationen, samt en række eksterne repræsentanter, blandt andet andre kommuner og private virksomheder.

Målet var at udvikle en ny strategi der både skulle styrke indsatsen og løfte niveauet en tand, og det mål er opfyldt.

Den nye strategi har både et mere strategisk sigte, og et øget fokus på vidensdeling og servicering af alle med interesse i fundraising, set i forhold til forgængeren. Det ses også tydeligt ud fra de tre indsatsområder:

  • INTERNT: Serviceorienteret fundraising.
  • VIDENSDELING: Sammen gør vi fundraising mulig.
  • EKSTERNT: Overblik er vejen til strategiske partnerskaber og merværdi.

Baggrunden for den nye strategi er en direktionsbeslutning fra januar 2017, hvor Direktionen vedtog, i regi af de tværgående strategiske projekter, et kommissorium for revidering af Fundraising-strategien 2016. Formålet var at fastholde og styrke den positive udvikling indenfor fundraising-indsatsen, gennem udvikling og realisering af en ny og flerårig fundraising-strategi.

Spørgsmål til strategien – kontakt Mette Kuntz Jensen på mkuj@kolding.dk