Klik her for at komme til forsiden af Sct. Nicolai Kompleksets hjemmeside
7. september 2010
Forside Kontakt Send til en ven Udskriv Kolding Kommune

Få varmen med lørdagsmilonga i Nicolai Scene

tangoTangoforeningen inviterer til milonga på en kold vinteraften. Tangomusikken og de mange dansere vil skabe en energisk og inciterende stemning. Kom og vær med:

Lørdag d. 6. februar kl. 20.30-ca. 01

Introduktion for begyndere kl. 19.30-20.30 ved Hanne Sørensen og Jørgen Hausted.
Musik ved DJ Jesper Færch.
Entré kr. 40. Billetter fås ved indgangen.

Milonga i Argentina - og i Kolding:
En milonga i Buenos Aires er et dansested, hvor der danses argentinsk tango og spilles både traditionel og moderne tangomusik. Rummet er typisk indrettet efter samme princip som en kabaret. Salen har i midten et dansegulv, og rundt om dansegulvet er der borde og stole foruden en bar. Nogle steder er der også en scene til orkestret.

Nicolai Scene har med sit smukke gamle dansegulv og sit lyse interiør netop det perfekte udtryk til en milonga. Trekantområdets tangoforening La Luna indretter og skaber denne aften en intim tangostemning, som vi kender den fra Buenos Aires.



Oprettet: 20-01-2010 Sidst opdateret: 20-01-2010 af Charlotte Kristine Skov

Nicolai · Skolegade 2 · 6000 Kolding · Tlf. 79 79 10 18 · Fax 79 79 73 32 · E-post · www.kolding.dk/nicolai