Informationsaftenen plejer at trække mange interesserede til.
Nikolaj Enderleit har via IKA taget springet fra Brændkjærskolen til håndboldligaen.

Torsdag den 7. januar 2016 kl. 19.30 er der informationsmøde på Brændkjærskolen, hvor alle har mulighed for at høre mere om, hvordan det er at gå i eliteidrætsklasserne. pdfinfomøde2016_folder.pdf1.87 MB.

Talentudviklingen i Kolding blomstrer og Brændkjærskolens eliteidrætslinje begynder at sætte sine spor på Koldings sportsliv. 325 sportstalenter er gennem tiderne blevet optaget på Brændkjærskolens eliteidrætslinje og heraf går de 70 elever stadig på linjen.

Nåleøjet fra at være et sportstalent til at komme igennem til en elitekarriere er ikke stort, men talenterne fra Brændkjærskolen klarer sig generelt godt. Årene fra 7.-10. klasse er en god måde at afprøve sit talent og finde ud af, om der skal satses på at nå hele vejen. Mange finder i løbet af disse år ud af, at talentet ikke rækker eller at viljen til at prioritere en eliteidrætskarriere ikke er tilstede. Der er dog også en del, der får god mulighed for at forberede sig på, hvordan en hverdag med elitesport ser ud, og hvad der skal til for at slå til. 

Den ældste elev, der har gået på linjen, er den 24 årige verdensklassebowler Mik Stampe, så de næste årgange er stadig meget unge og på vej frem. Til trods for dette har 16 talenter allerede fundet vej til bedste række i deres idrætsgren mens flere har haft enkelte optrædener på cv’et. Derudover er der flere udøvere i individuelle idrætsgrene, der også er på vej frem, så fremtiden tegner lys for talenterne på eliteidrætslinjen.

 

"Primært var det jo der man for første gang blev udtaget til noget, hvilket medførte at der blev stillet krav både fagligt i skolen og på håndboldbanen. Derfor var idrætslinjen det første step i mod at tage ansvar for egen udvikling. Derudover fik jeg en masse gode venskaber, da ALLE i klassen var sportsinteressede atleter. Det resulterede i et konkurrencemiljø hvor selv den mindste konkurrence skulle vindes, og et miljø hvor alle sportsresultater lige skulle drøftes i frikvartererne! Lige noget for mig." Lyder det fra Nikolaj Enderleit fra KIF Kolding København om årene på eliteidrætslinjen.

 

Nu åbner så muligheden for næste generation for at følge i slipstrømmen på de succesrige atleter, der allerede har benyttet sig af muligheden for at afprøve talentet i Brændkjærskolens rammer. Ud over linjer med morgentræning i håndbold, pigefodbold, badminton, tennis, svømning, brydning og bowling er der en basislinje, hvor talenter i andre idrætsgrene kan få fysisk træning og udvikle deres talent. For at blive optaget på basislinjen skal du være med blandt de største talenter nationalt og godkendes gennem specialforbundet.

 

På basislinjen møder vi triatleten Anastacia Damm blandt tre i hendes årgang i forbundets talentgruppe, og hun er ikke i tvivl: "Det har givet 2 ekstra træningspas pr. uge, og derved er jeg blevet bedre til svømning. Samtidig er det super, at være i en klasse, hvor de fleste har fokus på deres sport, det giver en forståelse fra de fleste, at man ikke altid har tid til at ses. Det har givet rigtig mange nye venner."

 

For nærmere information kontakt elitekoordinator Bjarne Foged Henriksen på 79797519 eller bjhe@kolding.dk

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots
Denne hjemmeside bruger cookies.
privacy policy Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter
Cookies