Den femplettede køllesværmer er en af de arter, der har risiko for at uddø i Danmark, men findes et par steder i Kolding Kommune
Den ternede møgbille findes i dyregødning og er som sådan ikke den mest lækre bille at nærstudere. Men møgbillen er ganske krævende m.h.t. naturtypen, og den betragtes derfor som indikator for god naturkvalitet. Foto: Morten DD.

Om naturplanerne
Naturplanerne dækker den såkaldte §3-beskyttede natur. Det er naturtyper, som er under pres og vil forsvinde, hvis ikke vi gør en ekstra indsats for at beskytte den. Ca. 10 % af Danmarks areal er under §3-beskyttelse.

§3-arealer må ikke dyrkes, og Naturstyrelsen anbefaler, at arealerne plejes og vedligeholdes, så man sikrer og udvikler et rigt plante- og dyreliv.

Prioriterede arter, er dyr, planter eller naturtyper, som er omfattet af EU's Habitatdirektiv, og vurderes som særligt truede i Europa.

Med to nye naturplaner som grundlag sætter Kolding Kommune indsatsen for den beskyttede natur og de prioriterede arter under lup. Det kommer fx løvfrøen og birkemusen til gode – to dyrearter, som går tilbage i antal i hele Europa, men vinder fodfæste i Kolding.

De to nye naturplaner – de første af otte – som Miljøudvalget har godkendt på juni-mødet, er aflæggere af den naturkvalitetsplan, som Byrådet vedtog tilbage i 2012. Naturkvalitetsplanen er et vigtigt værktøj i kommunens daglige sagsbehandling på naturområdet. Naturplanerne er med til at stille skarpt på de enkelte naturområder i Kommunen og ikke mindst prioritere indsatsen.

’I Kolding kommune har vi ikke store naturområder, så derfor skal vi passe ekstra godt på dem vi har, og det skal vi gøre i tæt samarbejde med lodsejerne. Indsatsen for naturen er vigtig og kommer alle, som færdes i naturen, til glæde. Derfor har naturplanerne også tæt sammenhæng med den nye Outdoor-strategi, da det er naturområderne, der danner rammerne for friluftsaktiviteterne’, fortæller Birgitte Kragh, formand for Miljøudvalget i Kolding Kommune.

Den ene af de to første naturplaner dækker området syd for Kolding og omfatter blandt andet Svanemosen, Fovslet Skov og Hylkedalen. Den anden dækker området langs Lillebælt og omfatter blandt andet Skamlingsbanken og Stenderup-skovene. Netop Skamlingsbanken er et af de områder i kommunen, der rummer natur af meget høj kvalitet.

En helt afgørende forudsætning for at lave naturplanerne, er en meget grundig kortlægning af naturen. Det tager tid, da feltarbejdet reelt set kun kan udføres i løbet af sommermånederne.

’Vi gennemgår alle de beskyttede naturarealer, og indberetter vores data til Miljøstyrelsens miljøportal. Her bliver vores indberetning omsat til en 5-trins skala, der går fra ’ringe’ til ’høj’ og dermed viser naturværdien i området. Det kræver naturligvis en grundig registrering af plante- og dyrearterne i området, og det kan vi kun gøre i den periode, hvor planterne blomstrer eller sætter frø, og hvor dyrene er fremme’, fortæller Bent Vestergaard Pedersen fra By- og Udviklingsforvaltningen, der har ansvaret for naturplanerne.

Kortlægningen har blandt andet betydet, at nye arter er registreret i Kolding Kommune. Det er fx den sjældne blåhatjordbi, den femplettede køllesværmer og en ternet møgbille.

Hvis man har §3-beskyttet natur på sin grund, er der ifølge lovgivningen forskellige hensyn at tage. Blandt andet må den beskyttede natur ikke dyrkes. Til gengæld har lodsejere, der ejer arealer med stor naturværdi eller sjældne arter, gode muligheder for at opnå tilskud til græsning eller høslæt ved NaturErhvervstyrelsens støtteordninger.

’Det er helt frivilligt, om man som lodsejer vil gøre en ekstra indsats for de truede dyre- eller plantearter, man eventuelt har på sin grund. Men vi håber, at der er mange, der tager opgaven på sig, og i By- og Udviklingsforvaltningen vil vi gerne hjælpe. Både med forslag til konkrete tiltag og med at søge om tilskud til driften’, fortæller Bent Vestergaard Pedersen.

Lodsejere kan selv tjekke om de ejer arealer med §3-natur på Danmarks Miljøportal på www.miljoeportal.dk. De lodsejere, der har arealer med natur af den højeste kvalitet, får direkte besked af Kolding Kommune.

En stor fordel ved naturplanerne er, at den indsamlede viden om naturarealerne sikrer grundlaget for en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.

Vi oplever, at manglende oplysninger i enkelte tilfælde betyder, at vi kan være nødt til at udskyde sagsbehandlingen, f.eks. i tilknytning til en miljøgodkendelse på et landbrug, realiseringen af en lokalplan eller salg af en byggegrund, fordi det ikke kan lade sig gøre at afgøre arealets tilstand uden for vækstsæsonen. Den problemstilling undgår vi med naturplanerne’, fortæller afdelingsleder i By- og Udviklingsforvaltningen Inger Birkebæk Madsen.

Artiklen er publiceret 14. juni 2016
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey