Fritidspuljen skal hjælpe med integrationen ved hjælp af aktiv deltagelse i fritidslivet.

En pulje på 10 millioner kroner skal hjælpe unge flygtninge ind i det danske fritidsliv.

Dansk Flygtningehjælp og OAK fonden har i samarbejde med Politiken indsamlet 10 millioner til en fritidspuljen. Puljen har fået navnet ”uden fritid – ingen fremtid”, og formålet med puljen er at få flygtningebørn ind i fritidslivet i Danmark.

Puljen henvender sig til flygtningebørn i alderen 0 – 18 år, hvor enten den ene eller begge forældre er på integrationsydelse.

Der kan søges om penge til at dække et årskontingent til en fritidsklub på op til 1.200 kr. og om udstyr på op til 500 kr., og hvis barnet har et ønske om at gå til musikundervisning kan der søges om op til 6.000 kr. om året.

Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at man hjælper familier til at kontakte de foreninger, hvor børn gerne vil starte i en fritidsaktivitet, barnet skal nemlig have en plads og en opstartsdato inden der kan søges om penge fra puljen.

 

Du kan læse meget mere om puljen og se hvordan man søger her:


http://fritidspuljen.flygtning.dk

Artiklen er publiceret 09. maj 2016
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey