Fra 3. oktober kan du få hentet dit storskrald. Bestil på Kolding.dk eller med appen Affald Kolding.
Fra 3. oktober kan du aflevere batterier og småt elektronik på låget af skraldespanden. Den røde problemkasse skal du tømme på genbrugspladsen.

Kolding kommune rykker nu tættere på målet om mere genbrug frem mod 2020. Om en lille måned kan borgerne nemlig få hentet storskrald. Samtidig lander der også en ny ordning for farligt affald.

Mere genbrug med storskrald

Fra den 3. oktober kan du få hentet genbrugeligt affald 6 gange om året ved hjælp af den nye storskraldsordning.

Stil dit storskrald frem til skel inden klokken 7 på afhentningsdagen. Kolding Kommune ordner resten.

Sådan bestiller du: (Gælder først fra 3. oktober)

  • Ved hjælp af appen Affald Kolding. Hent den gratis i App Store eller via Google Play.
  • www.kolding.dk/affald.

Fra 3. oktober kan du få hentet de her typer affald:

  • Hårde hvidevarer
  • Bøger
  • Tøj og sko
  • Møbler
  • Stort og småt elektronik
  • Metal
  • Glas og flasker
  • Hård plast
  • Plast folie/blød plast

Brug låget til batterier og småt elektronik

Fra den 3. oktober kan du aflevere batterier og småt elektronik på låget af den skraldespand.

Sådan her gør du:

  1. Kom batterier og småt elektronik i klare plastposer. Elektronik og batterier skal afleveres hver for sig. Plastposerne må maksimalt være på 4 liter.
  2. Bind en knude, og stil poserne på låget af din skraldespand.
  3. Skraldemanden tager de klare plastposer med, næste gang du får tømt skrald.

Tøm din røde kasse på genbrugspladsen

Fra den 1. oktober 2016 skal du køre på genbrugspladsen, når du skal have tømt din røde problemkasse. Du kan derfor ikke længere få den hentet ved at stille den ud ved siden af din skraldespand.

Husk, at du kan aflevere småt elektronik og batterier på låget af din skraldespand. Og hvor du før kunne komme jern og metal i problemkassen, kan du få denne type affald hentet gennem storskraldsordningen.

Artiklen er publiceret 13. september 2016
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey