Drengene fra Blaue Blume er selv fra Kolding og spiller d. 19. april til årets Kulturevent.

Det bliver til tonerne af et af tidens mest spektakulære og fremadstormende danske bands, når Kulturevent 2016 løber af stablen på Mungo Park Kolding.

Blaue Blumes helt særlige lydunivers kan opleves, når Kulturudvalget inviterer til fejring af det store engagement og den entusiasme, som de mange kulturelle ildsjæle lægger i at skabe et levende og mangfoldigt kulturudbud i Kolding Kommune. Med festen sættes der fokus på det kulturliv som er er med til at skabe både udvikling, oplevelser og fællesskaber.

Scenen er sat på Mungo Park, når Kolding-kvartetten Blaue Blume gæster Kulturevent 2016. Med debutalbummet Syzygy fra 2015 tog gruppen den danske musikscene med storm og imponerede anmeldere såvel som publikum. Gruppens fire medlemmer, som alle har rødder i Kolding, har med deres karakteristiske art-rock og ikke mindst forsanger Jonas Smiths unikke og mangefacetterede vokal, for alvor markeret sig på den danske musikscene.

Ud over uddelingen af de tre nye kulturpriser og live optræden med Blaue Blume byder aftenen også på et udpluk af netop den kultur som vi hylder. Mungo Park lægger denne aften scene til en vifte af underholdende indslag fra Koldings sprudlende kulturliv.

Kulturudvalgsformand Jesper Elkjær og næstformand Merete Due Paarup vil være værter for aftenens program.

Kulturevent 2016 er for alle med relation til kulturlivet i Kolding Kommune, herunder alle personer, som organiserer kulturaktiviteter, samt frivillige kulturelle foreninger og kulturinstitutioner i Kolding Kommune.

Ryd kalenderen den 19. april, når vi sætter pris på kulturen. Festen starter kl. 19.00 med velkomstdrinks.

Tilmelding sker på wwwbilletto.dk. Husk at medbringe din billet. Sidste frist for tilmelding er den 12. april.

Artiklen er publiceret 31. marts 2016
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey