Vinderne af sidste års kulturpris og 10.000 kr. var Munkensdam Musicalforening.

Kolding Kommunes Kulturudvalg sætter pris på kulturen. Det sker tirsdag d. 19. april ved Kulturevent 2016, som er Kulturudvalgets årlige fest for kommunens mangfoldige kulturliv.

Ved Kulturevent 2016 skal tre helt nye priser uddeles for første gang; Årets kulturpris, Årets kulturelle highfive og Æresprisen Grubleren.

Du kan være med til at nominere den eller de personer, som du mener bør modtage de nye priser. Det gør du ved at klikke dig ind på www.kolding.dk/kultur og nominere din kandidat senest d. 7. marts.

De nye kulturpriser
Kulturudvalgets tre nye priser anerkender og hylder kulturlivet i Kolding Kommune og de personer, grupper, foreninger eller organisationer, der i løbet af 2015 har ydet en unik indsats på det kulturelle område. Priserne er følgende:

Årets kulturpris gives som en pris, der fremmer den mangesidige kultur i Kolding Kommune. Prisen er en anerkendelse af tiltag og projekter, som henvender sig til en bred målgruppe og som i årets løb har givet borgerne en særlig kulturel oplevelse. Vinderen modtager en pengepris på 10.000 kr.

Årets kulturelles highfive er en pris, som sætter fokus på nytænkning og udvikling. Prisen gives til projekter og ideer som kan være med til at inspirere og udvikle kulturlivet i Kolding Kommune. Vinderen modtager 10.000 kr. som skal være med til at videreudvikle eller igangsætte nye kulturinitiativer.

Æresprisen Grubleren er en publikumspris, hvor vinderen findes efter en afstemning som finder sted på selve kultureventen. Prisen gives til en kulturel ildsjæl, der har bidraget med et ekstraordinært tiltag inden for det kulturelle felt. Prisen gives sammen en bronzestatuette skabt af den lokale kunstner Erik Valter.

www.kolding.dk/kultur kan du læse mere om priserne og Kulturevent 2016.

For yderligere informationer kontakt: Kulturkonsulent Rikke Aakjær Steffensen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / tlf. 21 60 44 14

Artiklen er publiceret 05. februar 2016
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey