Tilskud til glæde for mange.

Du kan læse i retningslinjerne om at få tilskud til foreninger på Seniorområdet.

pdfRetningslinjer for tilskud til foreninger klubber og frivillige på Seniorområdet

Foreninger, klubber og frivillige på Seniorområdet kan en gang om året søge om tilskud til deres aktiviteter.

Foreninger, klubber og frivillige, der fortrinsvis henvender sig til pensionsmodtagere i Kolding Kommune, kan søge om tilskud efter servicelovens § 79 en gang årligt.

Foreningens, klubbens eller de frivilliges tilbud skal være et generelt tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, samt være stilet mod en bred kreds, og hvor brugerne får størst glæde.

Der kan søges om driftstilskud til aktiviteter og eventuelt til leje af speciallokaler.

Alle foreninger, klubber og frivillige skal have CVR-nummer og Nemkonto - uden disse kan der ikke udbetales tilskud.

CVR-nummer fås hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og koster intet. Det er KUN muligt at lade sig registrere online hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der skal anvendes digital signatur, men den behøver ikke være tilknyttet foreningen. Signaturen skal kun benyttes til oprettelse/registrering.

CVR-nummer kan oprettes hos Erhvervsstyrelsen.

For nærmere informationer og hjælp kan du kontakte Senior- og Socialforvaltningen på telefon 79 79 72 03.

Alle foreninger og klubber med et CVR-nr. skal fra den 1. november 2013 have en digital postkasse til sikker post fra det offentlige - herunder Kolding Kommune. I postkassen vil foreninger og klubber fremover modtage meddelelser om f.eks. tilskud fra Kolding Kommune mv. Postkassen er gratis, og kan oprettes på hjemmesiden www.virk.dk/postkasse.

Ikke alle foreninger og klubber er helt fortrolige med computeren eller de digitale muligheder. Kolding Bibliotek tilbyder derfor IT-hjælp til foreninger og klubber til oprettelse af den digitale postkasse. Interesserede foreninger og virksomheder kan kontakte biblioteket for at aftale tid for et møde. Koldingbibliotekerne kan træffes på tlf. 79 79 11 00, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ved personligt fremmøde på et af kommunens biblioteker.

Ansøgningsfristen er udløbet. Der kan søges igen i slutningen af 2019.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey