Skip til hoved indholdet

Toftegården

Velkommen til Toftegården

Toftegården er beliggende midt i hovedgaden i landsbyen Jordrup, ca. 16 km. nordvest for Kolding. Jordrup ligger dejligt i fredelige omgivelser, men dog kun få kilometer fra Kolding, Lunderskov, Egtved og motorvejen Esbjerg-Kolding.

Plejehjemmet er af ældre dato, men er blevet moderniseret og udbygget, så
det svarer til nutidens krav for plejeboliger. Rundt om, og på 1. etage af hoved-
bygningen er der ældreboliger.

I selve hovedbygningen er der et brugerstyret aktivitetscenter og en mindre datastue. Der er fælles spisestue og opholdsstue. Der findes også et lokale til brug for frisør eller fodterapeut, hvis man har behov for det.

Toftegården har flere terrasser og haver, som du gerne må benytte.

Plejehjemmet Toftegården
Hovedgaden 28, 6064 Jordrup
Tlf. 75 55 60 44

Plejehjemsleder Hanne Laursen
mail: hala@kolding.dk 

Efter visitation og tilbud om plejebolig indgås der lejekontrakt med boligselskabet Domea der ejer Toftegården.

Den nøjagtige indflytningsdato aftales med plejehjemmet.

Du skal selv sørge for at flytte dit bohave, og blive indrettet på plejehjemmet.

Du kan købe forplejningen til et fast beløb hver måned. Du skal ved indflytningen underskrive en betalingsaftale, hvor du har afkrydset hvilke kost- og øvrige ydelser du ønsker.

Vores administration sender en regning på beløbet hver måned. Vi forventer, at du tilmelder regningen til Betalingsservice.

Taksterne bliver reguleret årligt pr. den 1. januar. Der bliver sendt information ud om de nye takster sidst på året.

På betalingsaftalen er der oplysning om hvad betalingen dækker og om eventuel afmelding af måltider.

Vi kan tilbyde forskellige aktiviteter
som f.eks. busture, sang, banko, gudstjeneste,
gymnastik, dans, gåture.

På plejehjemmet er der valgt et Bruger-/pårørenderåd som består af beboere, pårørende, frivillige samt ledelse. Rådet vælges for et år ad gangen. Rådet arbejder ud fra vedtægter, som er politisk godkendt i Kolding Kommune.

Rådet er bindeleddet mellem beboere, pårørende og kommunen og er med til at skabe rammerne for samarbejde, dialog og forhold der gør sig gældende for beboerne på plejehjemmet.

På Toftegården har vi fast plejehjemslæge ved lægerne i Lunderskov.

Hvis du gerne vil vælge plejehjemslægen, så kontakt personalet. Hvis du vælger plejehjemslægen ved indflytning er det gratis at skifte læge, men hvis du senere ønsker at skifte til plejehjemslægen, skal du betale et gebyr som ved alm. lægeskift.

Læs tilsynsrapporter for plejehjemmet Toftegården på Plejehjemsoversigten

---

Læs Fødevarestyrelsens smileyrapport for køkken Toftegården