Skip til hoved indholdet

Vonsildhave

Plejehjemmet har 60 lejligheder fordelt på 7 boligtyper med forskellige størrelser, så der er noget for enhver smag. Der er ved indretningen af plejehjemmet lagt stor vægt på hjemlighed, tryghed og anvendelse af velfærdsteknologi.

Plejehjemmet har attraktive udearealer med fælles terrasser, små grønne områder og en afskærmet gangbro ved åen, så beboerne kan komme tæt på vandet på betryggende vis. Hver lejlighed har også sin egen lille terrasse eller altan.

Vonsildhave råder over wellness faciliteter med mulighed for bl.a. spa og massage og træningslokale som beboere og andre seniorer kan benytte.

Plejehjemmet er indrettet med et stort cafeteria med udsigt til den nærliggende å. Cafeteriet kan benyttes af både beboere og udefrakommende og bidrager dermed til at skabe liv på plejehjemmet.

Der er i planlægningen af Vonsildhave lagt vægt på, at centeret får tilbud som lokalsamfundet også kan bruge, ikke kun de ældre borgere, men også f.eks. børnefamilier. Dermed kan centret i langt højere grad end traditionelle plejecentre bidrage til liv og aktivitet i lokalområdet på tværs af generationer.

Læs mere om Vonsildhave

Plejehjemmet Vonsildhave
Hjarupvej 10
6000 Kolding
tlf. 75 53 62 00

Virksomhedschef Pernille Ahle Nytofte-Bæk
mail: peny@ok-fonden.dk

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Efter visitation og tilbud om plejebolig indgås der lejekontrakt med DEAS Ejendomsadministration der ejer Vonsildhave

Den nøjagtige indflytningsdato aftales med plejehjemmet.

Du skal selv sørge for at flytte dit bohave og blive indrettet på plejehjemmet.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje