Efteråret og vinterens møderække om demens

Møderække om demens for pårørende, bekendte og andre interesserede.

Praktisk information 

Møderækken henvender sig til alle, som ønsker mere kendskab til demenssygdomme og hverdagslivet for den nære familie, når et menneske rammes af demens.

Alle er velkomne og foredragene er gratis. Tilmelding er dog nødvendig, da der er et begrænset antal pladser i salen.

Tilmelding til Lena Johansen på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller på tlf. 7979 7233.

Ved hvert møde er der et foredrag eller et oplæg. Der er mulighed for at stille spørgsmål og tale sammen om emnet. Kolding Kommunes demenskonsulenter deltager og vil sørge for kaffe og lidt brød.

 

 

 

Kl. 13.00-15.00

Multisalen, Sundhedscenter, Kolding, Sygehusvej 6, 6000 Kolding

Frederik Lindhardt – Lidt af Far

Dette er min, en søns, fortælling om livet sammen med min demenssyge far – tidligere biskop i Roskilde, Jan Lindhardt. Den handler om sorgen, frustrationerne og håbløs¬heden. Om minderne, humoren, nærheden og kærligheden. Ligesom den handler om, hvordan Alzheimers og demens udfordrer os og vores syn på selvstændighed, på værdighed, på fornuft. Kort sagt handler foredraget om, hvad Alzheimers gør ved mennesker. For man kan ikke undgå at lære noget om sig selv, om livet, når man bliver konfronteret med sygdom og død.

Kl. 16.00-18.00


Multisalen, Sundhedscenter Kolding, Sygehusvej 6, 6000 Kolding

Kim Kristiansen, læge - Demens og din læge

Vil du gerne have svar på spørgsmål som:

  • Hvorfor bliver demens udredt som det gør?
  • Hvorfor giver forskellige demenstilstande (næsten) samme demenssymptomer
    - og hvorfor er det vigtigt at skelne?
  •  Hvordan kan vi prøve at undgå problemer og forebygge komplikationer?
  • Hvorfor kommer der ikke nye behandlingsmetoder/medicin?
  • Er demens arveligt?
  • Kan demens forebygges?

- så kom og hør praktiserende læge og foredragsholder Kim Kristiansen svare på blandt andet disse spørgsmål samt spørgsmål fra publikum.

kl. 16.00-17.00


Nicolai Scene, Skolegade 2C, 6000 Kolding

Demensvenlig alsang

Sammen vil vi synge en række kendte sange, og alle kan være med. Efterfølgende vil der være kaffe og kage, med mulighed for hyggesnak og spørgsmål.
Sang skaber samhørighed og nærvær, det stimulerer hukommelse og giver glæde. Derfor giver det god mening at synge sammen uanset, om vi er unge eller gamle, og om vi har en demens eller ej. Arrangementet er en del af ALSANG 2020 - et landsdækkende projekt, der i anledning af 75 året for Danmarks befrielse i 2020 vil samle mennesker i fællessang. Da det samtidig er ”Spil Dansk Uge” vil alle sange naturligvis være danske. Arrangementet afholdes af foreningsmatcher på demensområdet
Tina Sølbeck Kretschmann og musikterapeuterne Trine Lundsfryd Hestbæk og
Bente Callesen i samarbejde med Nicolai Kultur.

Tilmelding: Senest den 21. oktober til Lena Johansen på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 7979 7233

 

 

Kl. 13.00-15.00


Nicolai Scene, Skolegade 2C, 6000 Kolding

 

Arrangementet er fuldt booket

Silas Holst, foredrag og dans

Den succesfulde danser Silas Holst, som blandt andet er kendt fra Vild Med Dans på TV2, fortæller om sin oplevelse af at være pårørende til en far med demens.
Herudover vil han fortælle om, hvordan man kan bruge dans i relation til sygdommen, hvorefter han vil forestå en lille times undervisning i dans.

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey