---
title: "Forebyggende indsatser i seniorlivet"
date: "2026-06-30"
created: "2025-01-22"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Ældre](https://www.kolding.dk/borger/aeldre)

                    [Forebyggelse](https://www.kolding.dk/borger/aeldre/forebyggelse)

                [Forebyggende indsatser i seniorlivet](https://www.kolding.dk/borger/aeldre/forebyggelse/forebyggende-indsatser-i-seniorlivet)

# Forebyggende indsatser i seniorlivet

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/2fe72e45-6b3c-4283-3412-08db629b28d2?width=800)

Et godt seniorliv handler om mere end fravær af sygdom. Det handler om at kunne leve et liv med trivsel, fællesskab, selvbestemmelse og mening – også når livet forandrer sig.

I Kolding Kommune tilbyder vi forebyggende indsatser til borgere over 67 år. Formålet er at understøtte, at du kan bevare din trivsel, selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet længst muligt.
 Vi arbejder ud fra et bredt sundhedssyn, hvor fysisk, mental, social og eksistentiel sundhed og trivsel hænger tæt sammen. Den forebyggende samtale tager udgangspunkt i din aktuelle livssituation, dine ønsker og dine ressourcer og kan foregå som et hjemmebesøg eller en telefonisk samtale.

Den forebyggende samtale kan blandt andet handle om:

- dit fysiske helbred, mentale sundhed og sociale trivsel
- ændringer i dit helbred og din livssituation
- sorg eller tab
- hverdagsliv og muligheder for at bevare din selvstændighed
- livsfase overgange
- fællesskaber, frivillighed og lokale aktiviteter
- kommunale tilbud, lokale tilbud og andre muligheder, der kan understøtte din hverdag.

Vi hjælper gerne med at skabe kontakt til relevante tilbud, aktiviteter og fællesskaber, som kan bidrage til øget trivsel, livskvalitet og et aktivt seniorliv.

Den forebyggende samtale er fortrolig. Vi videregiver kun oplysninger med dit samtykke.

Der kan ikke bevilges hjemmehjælp, hjælpemidler eller andre ydelser under samtalen. Vi hjælper dig gerne med vejledning om, hvor du kan henvende dig, hvis du får behov for støtte.
 Hos os er den gode samtale udgangspunktet. Vi lytter til det, der er vigtigt for dig, og sammen finder vi muligheder, der kan styrke din trivsel, selvstændighed og oplevelse af sammenhæng i hverdagen.

**Tidlig forebyggelse og små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel. Gennem tidlige indsatser kan vi sammen understøtte din sundhed, trivsel, selvstændighed og livskvalitet – så du kan leve det liv, du ønsker, længst muligt.**

Hvis du allerede modtager personlig pleje og praktisk hjælp, eller er tilknyttet demensteamet, vil dine behov blive fulgt af de medarbejdere, der allerede er omkring dig. Har du spørgsmål eller ønsker at tale om din trivsel, er du altid velkommen til at tage fat i dem.

### Kontakt til de forebyggende medarbejdere

Sundhedscenter Kolding, Sygehusvej 6

[Skriv sikkert til Senior- og Sundhedsrådgivningen](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/34d69448-e59c-4d2d-9e19-96884c5eb9b2/)

Telefonnummer til de forebyggende medarbejder:

Tanja Johanne Friis:  21 63 26 72

Susanne Wittenkamp: 21 49 40 78

[Find din forebyggende medarbejder via distriktskortet](https://experience.arcgis.com/experience/258bcdf3167c43f0a37636852881c2a7 "Find det direkte nummer til den forebyggende medarbejder via distriktskortet")
