Rickshaws er cykler, som har en chauffør, og hvor der kan sidde 1-2 personer foran, præcist ligesom cykeltaxaer.

I efteråret 2014 besluttede Seniorudvalget at indkøbe rickshaws til seniorområdet i Kolding. 

Rickshaw-cyklerne findes på følgende plejecentre:

  • Bertram Knudsens Have
  • Dreyershus
  • Kirsebærhaven
  • Kongebrocentret
  • Kongsbjerghjemmet
  • Munkensdam
  • Olivenhaven
  • Teglgårdsparken
  • Toftegården
  • Vesterled
  • Vonsild Have Kvarteret

De såkaldte rickshaws er en del af projektet "Cykling Uden Alder", som på nationalt plan har masser af frivillige, der cykler rundt i rickshaws med byens borgere.

Formålet med projektet er at få de ældre borgere ud i lokalområdet, så de kan få noget frisk luft og få genopfrisket nogle af deres gode minder. 

Der er endvidere givet tilladelse til at cykle i gågaden.

Målgruppen er beboere på plejecentrene. Projektet gælder dog også borgere i eget hjem, hvor vi vil have fokus på de borgere, som er blevet opfanget i forbindelse med "Det Fælles Skub".

Hvis du har lyst til at give en af beboerne på plejecentrene eller en borger i eget hjem en tur på en rickshaw, kan du melde dig som frivillig på et af de syv plejecentre. Dette kan du gøre ved at ringe eller henvende dig til de respektive plejecentre. Du kan også gå ind på hjemmesiden www.cyklingudenalder.dk og tilmelde dig som pilot.

Du kan cykle når det passer ind i dine planer, og du binder dig ikke på bestemte dage, da du selv booker din cykeltur på nettet.

Der tilbydes desuden altid en prøvetur og instruktion af cyklens funktioner og booking system.

Kom frisk og meld dig som cykelpilot, vi har brug for dig til at gøre en forskel for de ældre, og du får til gengæld en dejlig oplevelse og venskab med de ældre.

 

 

Du skal være opmærksom på, at Youtube sætter en eller flere cookies på din computer/enhed, når du klikker på afspil video.
Hvad er cookies?

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey