Personalet i Senior- og Sundhedsindgangen

Har du brug for hjemmepleje eller sygepleje, skal du henvende dig til Senior- og Sundhedsindgangen

Senior- og Sundhedsindgangen er din direkte adgang til rådgivning og vejledning på Seniorområdet, hvis du har begyndende behov for hjemmepleje, sygepleje og/eller anden støtte i dit eget hjem.

Med Senior- og Sundhedsindgangen bliver det lettere for dig at få råd og vejledning, når du oplever, at du ikke længere kan klare alle opgaver i din hverdag.

I Senior- og Sundhedsindgangen taler vi med dig om træning og hjælpemidler, der kan lette din hverdag, og vi vejleder om, hvordan du kan klare de forskellige opgaver.

Senior- og Sundhedsindgangen tager imod henvendelse fra dig, der ikke allerede modtager hjælp i hjemmet, og derfor endnu ikke har et samarbejde med en rådgiver. Vi kan også hjælpe, hvis du allerede modtager hjælp i hjemmet, men oplever, at der er opstået nye problemstillinger.

Du kan kontakte Senior- og Sundhedsindgangen pr. telefon eller sende en mail. Henvendelsen vil blive behandlet af en medarbejder, der kontakter dig for yderligere oplysninger eller et hjemmebesøg.

Senior- og Sundhedsindgangen tager også imod henvendelser fra kommunens mange samarbejdspartere, der, uden tilknytning til en bestemt sag, har brug for råd og vejledning.

 

 

Når du bliver bevilget hjælp, får du tilknyttet en rådgiver og får udleveret telefonnummer til rådgiveren. Har du spørgsmål til bevillingen, kan du kontakte din rådgiver i Senior- og Sundhedsrådgivningen mandag - fredag mellem kl. 8.30 og 9.30. 

 

Spørgsmål vedrørende udførelse af hjemmepleje eller sygepleje bedes rettet direkte til din leverandør. Kontaktinformation er i din Samarbejdsbog eller i det udleverede informationsmateriale.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey