Kolding Kommune er med i EU-projekterne 'SMART WASTE' og 'ProCirc'.
Kolding Kommunes affaldsplan handler om at øge fokus på cirkulær økonomi.

Kolding går forrest i arbejdet med cirkulær økonomi på affaldsområdet

Kolding Kommune er frem til 2023 med i to nye EU-projekter, der hedder SMART WASTE og ProCirc.

Begge projekter understøtter de aktiviteter i Kolding Kommunes affaldsplan, der handler om at øge fokus på cirkulær økonomi .

Cirkulær økonomi handler om, at materialer bliver bevaret som de er i kredsløbet af ressourcer længst muligt, inden de bliver kasseret til genanvendelse. Kloden har en begrænset mængde ressourcer, og derfor er der behov for at komme væk fra det gældende paradigme om køb-og-smid-væk til en mere cirkulær anvendelse.

I begge projekter arbejder Kolding Kommune sammen med kommuner, nationale myndigheder, affaldscentraler og eksperter fra 10 europæiske lande - herunder Belgien, England, Holland, Italien, Norge og Sverige - som skal besøge hinanden, dele erfaringer og samarbejde om at udvikle og evaluere bæredygtige metoder og modeller.

Deltagelse i de to projekter er et resultat af et strategisk samarbejde mellem Kolding Kommune og Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles om EU-projekter, som fremmer kommunens udviklingsstrategier. Som led i samarbejdet har kommunale ledere i flere omgange besøgt Bruxelles, mødt europæiske partnere, deltaget i workshops og fået hjælp til udarbejdelsen af EU-ansøgningerne.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey