Kompost er det bedste middel til at gøre jorden frugtbar og tilføre den ny næring.

Haveaffald er et nyttigt råstof. Grene, afklip fra hække, visne blomster, ukrudt og "grønt" køkkenaffald kan let omdannes til kompost. - Kompost er det bedste middel til at gøre jorden frugtbar og tilføre den ny næring.

Kompost til din køkkenhave og højbede

Som tommelfingerregel skal du lægge et lag kompost på cirka 1 cm i bedene hvert år. Du kan blande komposten ned i det øverste jordlag med en greb eller rive. Du bør aldrig så direkte i komposten, da frøene kan have svært ved at spire.

 

Kompost til græsplæner

Anlægger du en ny græsplæne, kan du lægge 3 cm havekompost på jorden og blande den ned i det øverste jordlag. Din gamle græsplæne kan få nyt liv med en blanding af kompost og sand - bland 1 del kompost med 2 dele sand, og strø cirka 1 cm på græsplænen. Derefter skal du feje eller rive det, så det kommer ned mellem græsstråene. 

Hvad må egentlig komposteres?

Byrådet i Kolding Kommune har vedtaget regler for, hvad der må, og hvad der ikke må komposteres. Reglerne skal følges for ikke at tiltrække skadedyr, f.eks. rotter.

Fra haven må alt komposteres:

Grene
Afklip fra hække
Blade
Afklippet græs
Visne blomster
Ukrudt

Kort sagt alt haveaffald. Undgå dog helst for meget ukrudt, som har sat frø. Hvis frøene ikke ødelægges under komposteringen, kan de spredes i haven, når komposten lægges ud på jorden.

Fra husholdningen må dette komposteres:

Skræller og andre rester fra grøntsager og frugter
Potteplanter
Visne buketter
Kaffebønner (også filteret)
Te og tebreve
Kattegrus og lignende

Hvad må ikke komposteres?

Affald fra kød
Pålæg og fisk
Tilberedte grøntsager og suppevisker

Disse ting kan let tiltrække rotter og udvikle dårlig lugt til gene for både dig selv og naboerne.

Hvordan laver man kompost?

Du kan lave kompost på flere forskellige måder: Lukkede beholdere, åbne beholdere (ikke egnede til køkkenaffald), samt varmekompostering.

  • Lukkede beholdere er velegnede til køkkenaffald
  • Komposteringen forløber hurtigere (6-8 måneder) i en lukket beholder, fordi det er nemmere at styre fugt og varmeforhold
  • Det er nemt at omstikke komposten, hvis det er nødvendigt (tømme beholderen, blande affaldet og komme det tilbage igen)
  • Det er nemt at skrabe den færdige kompost ud fra lågen i bunden
  • Rotter og mus har svært ved at komme ind i en lukket beholder

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey