RE:USE genbruger eller genanvender gamle materialer, så de får nyt liv.

Find RE:USE her:

Bronzevej 3, 6000 Kolding

(Den store bygning - Terminalen)

 

 

Kontaktoplysninger:

Martin Bramsen
Formand, RE:USE

 

Tlf.: 79 79 94 30
Mobil: 24 89 11 63

 

E-mail: martb@kolding.dk

 

Affald og er først affald, når fantasien slipper op. Og RE:USE har en god fantasi.

Ved siden af genbrugspladsen i Lunderskov ligger RE:USE, hvor udsatte borgere kan hente inventar, hvis de har fået en henvisning fra deres socialrådgiver, fra kriminalforsorgen eller anden kontaktperson.

 

RE:USE betyder genbrug, og vi forsøger at genbruge så meget som muligt. Affald er først affald, når fantasien er slipper op.

 

Møbler og øvrige effekter fra kommunens storskraldsordning tager RE:USE til sig. Og det som kan genbruges uden større form for besvær bliver gjort rent eller finpudset. Det er direkte genbrug.

Er materialerne beskadiget og kræver mere end rengøring, bliver det sorteret fra, hvorefter det bliver skilt ad og genanvendt i andre eller nye produkter.

 

RE:USE er en del af Kolding Kommunes affaldsplan, der handler om at genbruge mest muligt og udnytte ressourcerne meningsfuldt for både mennesker og miljø. Derudover har RE:USE til opgave at hjælpe borgere i Kolding Kommune tilbage på arbejdsmarkedet i et samarbejde med Jobcenter Kolding og Kolding Kommune, Renovation. 

 

RE:USE byder på en masse spændende og afvekslende opgaver, der giver borgeren en smag på arbejdslivet igen. Derudover er der adgang til computere, så borgeren i løbet af arbejdsdagen kan lave job-log og ansøgninger.

 

I arbejdet på RE:USE vil der være fokus på:

  • Et stabilt fremmøde
  • Arbejdsindsats, motivation og ansvarlighed
  • Social tilstedeværelse
  • Netværk til et fremtidigt job eller praktik

 

RE:USE gør meget for at skabe et godt arbejdsmiljø med god stemning. Efter en uge i samarbejdet får borgeren en samtale omkring opstarten, så opstarten bliver så god som mulig. Ligeledes vil RE:USE gerne have en afsluttende evaluering, så samarbejdet mellem RE:USE og borgeren hele tiden bliver bedre.

 

 

Er du interesseret i at besøge RE:USE og hente inventar, pynt til hjemmet, legetøj til de små eller meget andet, som du har brug for? Så skal du have en henvisning fra din socialrådgiver, fra kriminalforsorgen eller fra anden kontaktperson

 

Når du henter materialer på RE:USE, skal materialerne registreres. Du skal derfor henvende dig på kontoret i hovedbygningen, når du ankommer.

Det er kun personen, hvis navn står på henvisningsblanketten, der må tage ting fra RE:USE med hjem.

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey