Skip til hoved indholdet

Affald i sommervarmen

Få fluerne til at flyve uden om din skraldespand i sommervarmen. Sådan gør du:

 

I køkkenet

  • Lad det våde madaffald dryppe af, inden du lægger det i posen. Er affaldet meget vådt, kan du bruge to poser.
  • Undgå at overfylde posen til madaffald. Skift den oftere og gerne efter 1-2 dage.
  • Bind en god, stram dobbeltknude på posen, så den lukker helt tæt.
  • Put en ekstra pose uden om, hvis fx et kyllingeben har prikket hul på posen.
  • Vask din køkkenspand til affald, når den trænger.

 

Udenfor ved affaldsbeholderen

  • Undgå at overfylde din skraldespand, så du kan lukke låget på din beholder.
  • Stil så vidt muligt skraldespanden i skyggen.
  • Læg posen stille og roligt i skraldespanden, så posen ikke går i stykker.
  • Giv din affaldsbeholder en tur med vandslangen en gang i mellem.

 

Hjælp! Har du allerede fået fluer og maddiker? Gør sådan her:

  • Når din affaldsbeholder er tømt, skal du vaske den grundigt. Hæld
    et par liter kogende vand ned langs siderne og luk låget. Hæld
    vandet ud, når det er kølet af. 
  • Gentag med sæbevand og en stiv kost, hvis der sidder affald
    fast i bunden.
  • Maddiker er ikke farlige. Så brug ikke gift, klorin eller andre miljøskadelige
    stoffer. 

 

Vil I gøre min affaldsbeholder ren?

Det er både dit ansvar og en god ide at holde din affaldsbeholder ren.

Du kan selv nå langt med en haveslange og en spand sæbevand. 

Det er også muligt at få Redux – Affald og Genbrug til at rengøre beholderen: I 2021 koster det 195 kr. pr. beholder plus 395 kr. for afhentning/levering efter medgået tid pr. time.

Affaldsbeholder lugter eller er snavset

Det skal du selv. 

Du kan nå langt med en haveslange og en spand sæbevand. 

Det er også muligt at få Redux – Affald og Genbrug til at rengøre beholderen: I 2021 koster det 195 kr. pr. beholder plus 395 kr. for afhentning/levering efter medgået tid pr. time.

Du kan sørge for mindre lugt og snask, når du lukker posen med en stram knude.

På den måde minimerer du risikoen for, at fugt fra affaldet løber ud og samler sig til en snasket masse i bunden af affaldsbeholderen. Fluerne er vilde med bundsnask. Og sværmer fluer først om skraldespanden, går der ikke længe, før de hvide maddiker pibler frem.

Hvis problemet allerede er opstået, kan du bekæmpe fluer og larver effektivt med fluemiddel langs låget af affaldsbeholderen. 

Det er både dit ansvar og en god ide at holde din affaldsbeholder ren.

Du kan selv nå langt med en haveslange og en spand sæbevand. 

Det er også muligt at få Redux – Affald og Genbrug til at rengøre beholderen: I 2021 koster det 195 kr. pr. beholder plus 395 kr. for afhentning/levering efter medgået tid pr. time.

Det er dit ansvar at holde affaldsbeholderen ren, også selvom den skulle blive snavset under tømning. 

Sådan kontakter du os

Redux – Affald og Genbrug

Bronzevej 3
6000 Kolding
Tlf. 79 79 71 00