Digital selvbetjening
- Først har du ansvar for at anmelde bygge- og anlægsaffald (husk MitID).
Dette gælder KUN, når du har mere en et ton affald (en bigbag).
Få vejledning til at udfylde anmeldelsen på bygningsaffald.dk
- Bestil dernæst bigbags i vores affaldsshop
• Et parcelhus på 120 m² kræver typisk seks bigbags• Et større hus på 150 m² kræver cirka otte bigbags
- Når asbestaffaldet er forsvarligt pakket, kan du bestille afhentning af de fyldte bigbags
OBS! Vi henter ikke i uge 52 og uge 1 - Vejledning til at pakke og placere dit affald i bigbags
Nye regler for asbestarbejde
- Fra 1. januar 2025 er det kun virksomheder med autorisation, der må nedrive materialer med asbest.
- De nye regler er forskellige fra i dag, hvor privatpersoner lovligt kan udføre udendørs asbestarbejde, fx skifte tag på egen bolig. Fra 1. januar vil det kun være tilladt at få udført asbestarbejde – både indendørs og udendørs – af en autoriseret virksomhed.
- Det er dog Arbejdstilsynets klare anbefaling, at private altid får hjælp fra professionelle firmaer til at fjerne asbest, da det kræver specialiseret viden at gøre det på en forsvarlig og sikker måde.
- De nye regler fremgår af paragraf 7 i en ny bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet. Resten af bekendtgørelsen gælder fra 1. juli 2024.
Denne ordning fortsætter i 2025 på samme vilkår som hidtil
En ændring af ordningen vil blive lagt ind i budgettet for 2026.
Det fremgår af et notat forelagt politikerne i udvalget Plan og Teknik tirsdag 1. oktober.
Hvilken type asbestaffald henter vi?
- Asbestholdigt affald, fx fibercementplader, aftrækskanaler. Eternitplader uden asbest er også omfattet.
- Støvende asbestholdigt affald, fx skifereternit, isoleringsmaterialer, der kan være fyldt med asbest, fliser fra badeværelser og bryggers, hvor der kan sidde asbest i fliseklæben, bløde loftsplader mv.
Før vi henter dit asbestholdige affald, skal du emballere det i bigbags, som du bestiller øverst på denne side og får udleveret på genbrugspladsen.
Du kan vælge mellem to slags bigbags:
- Som standard får du udleveret bigbags med åbning i siden.
- Ønsker du åbning i toppen, skal du spørge efter det ved udlevering på genbrugspladsen. Ved tungt støvende asbestaffald kan det være bedre at anvende en bigbag, der er åben i toppen.
Det er forbudt at genbruge asbestholdigt affald.
Pris for at få hentet tagplader med asbest
- Borgere i Kolding Kommune betaler ikke ekstra for at få hentet asbest på hjemmeadressen. I øjeblikket bliver udgifterne dækket af den del af affaldsgebyret, der går til genbrugspladser.
-
Virksomheder betaler et gebyr for at bruge forsøgsordningen.
Har du mindre end 50 kilo asbest?
Så kan du fortsat aflevere på genbrugspladsen. Men det er kun tilladt at aflevere asbest, der er dobbeltemballeret før ankomst. Dobbeltemballering vil sige, at du skal pakke to klare plastsække om dine asbeststykker.
Genbrugsvejlederne må gerne afvise dig, hvis du har mere end 50 kilo med, eller hvis pladerne ikke er dobbeltemballeret. 50 kilo asbest svarer ca. til 2-3 tagplader.
Hvad sker der med asbesten?
Bigbags bliver løftet af en kran i løfteøjerne og stablet på en lastbil. Derefter bliver affaldet kørt direkte til Deponi Syd, hvor det bliver stablet i høje stakke og derefter dækket af.
Et deponi er et område, der er udlagt til bortskaffelse af affald, der ikke kan genbruges, genanvendes eller brændes. På deponiet fungerer en plastmembran som sikkerhed for, at der ikke bliver udledt forurening fra det deponerede affald til det omkringliggende miljø.
Når det regner på et deponi, siver vandet gennem affaldet. Det forurenede vand udledes til en pumpebrønd og derefter til en rensningsanlæg. Asbest fra tagpladerne bliver som udgangspunkt ikke udledt med spildevandet, for det er bundet til eternit i pladerne.
Det er altid ærgerligt, når materialer ikke kan bruges igen, men asbestholdigt affald må ikke genanvendes af sundhedsmæssige årsager.
Heldigvis sender vi kun cirka to procent af alt affald i Kolding Kommune til deponi. Foruden asbest kan det være pvc-holdige produkter som badebassiner, badedyr, gummistøvler, regntøj og haveslanger.