Skip til hoved indholdet

Kolding Nord Genbrugsplads

Kolding Nord Genbrugsplads er døgnåben hele ugen med Genbrug 24-7. Her kan du også aflevere brugbare ting til genbrug eller tage ting med hjem.

 

Adresse

Bronzevej 3, 6000 Kolding

Åbningstider
  • Mandag-søndag bemandet mellem kl. 09:00-17:00
  • Døgnåbent hele ugen med Genbrug 24-7 på din mobiltelefon.

Erhvervsaffald? Sådan kommer du af med det på genbrugspladsen 

Covid-19 forholdsregler: Hjælp os med at holde genbrugspladsen åben

Vi vil så gerne blive ved med at holde genbrugspladserne åbne. Så hjælp os med at holde corona-smitten nede ved at bruge de kendte metoder med afstand og host i ærmet.

Pas på dig selv og de andre på genbrugspladsen: 

  1. Brug meget gerne mundbind
  2. Kom alene eller sammen med max 1 hjælper
  3. Hold god afstand på mindst 2 meter - både til andre borgere og genbrugsvejlederne. Gå et andet sted hen på pladsen, hvis det er svært at holde afstand. 
  4. Kom igen senere, hvis der er trængsel. Når du er tilmeldt ordningen Genbrug 24-7, får du adgang til genbrugspladsen med din mobiltelefon døgnet rundt. 
  5. Pak din bil eller trailer hjemmefra. Du kan finde kort over containernes placering i appen Affald Kolding (vælg Genbrugspladser > Oversigtskort) og på denne webside under 'Praktisk info'.

Du kan stadig aflevere gode ting i loppecontainerne på Kolding Syd, Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld genbrugspladser.

Vil du af med møbler, skal du selv kontakte Fællesforeningen Lopper for at aftale afhentning. Skriv til kons. formand Bent Bechman på bb@olympic-as.dk.

På Kolding Nord Genbrugsplads kan du stille ting til genbrug på reolerne ved de forskellige containere. Du er fortsat også velkommen til at tage ting med hjem fra denne genbrugsplads.

Du kan være med til at undgå den værste trafik ved at besøge genbrugspladsen tidlig morgen, sen aften eller hvad med om natten?

På fire af kommunens genbrugspladser er der nemlig døgnåbent med ordningen Genbrug 24-7.

For at blive bruger skal du blot have en mobiltelefon. Når du har registreret dit telefonnummer, kan du selv vælge, om du vil åbne bommen til pladserne ved at sende en SMS, eller om du vil bruge appen Affald Kolding fra telefonen. 

Praktisk info om Kolding Nord Genbrugsplads

Gør det nemt for dig selv og sorter alle materialer hjemmefra, ikke først når du står på pladsen.

På oversigtskortet kan du se, hvor de forskellige containere er placeret på Kolding Nord Genbrugsplads.

Åbn oversigtskortet for Kolding Nord Genbrugsplads

Farligt affald som for eksempel insektgift, batterier og elpærer, er giftigt for miljøet. For at undgå forurening er det vigtigt, at affaldet behandles korrekt. Derfor skal du aflevere bøtter, flasker og dåser på genbrugspladsen.

Du kan aflevere farligt affald uden for den bemandede åbningstid med Farligt Affald 24-7. Du har adgang til servicen, når du er tilmeldt Genbrug 24-7.

Bor du i lejlighed, kan du som regel aflevere farligt affald hos din vicevært. Hvis du er i tvivl, så spørg viceværten eller ejendommens ejer.

Der bliver afleveret rigtig mange gode ting og materialer på kommunens genbrugspladser. Et estimat viser at op mod 500 tons kan bruges igen, direkte som de er.

Derfor er der iværksat to forsøgsordninger for kommunens borgere på Kolding Nord Genbrugsplads. Formålet er at øge mængden af genbrug i kommunen:

1) Du må tage ting med hjem, du finder i containere og på hylder på Kolding Nord Genbrugsplads, Bronzevej 3. De containere, du ikke må tage fra, er tydeligt markeret med røde skilte. 

2) Du kan købe brugte ting indsamlet fra genbrugspladsen i en genbrugsbutik.

På kommunens andre genbrugspladser kan du stadig aflevere brugte ting til velgørenhed i de såkaldte loppecontainere, der bliver tømt af Fællesforeningen Lopper.

 

LÆS OGSÅ: Godt at vide om direkte genbrug og loppecontainerne 

I Bronzehallen har alle kommunens borgere, fra børnehave til pensionistklub, mulighed for at få mere viden om affald og genbrug.

Borgerne har også mulighed for at selv at sætte lokale projekter i gang.

Hallen omkranser alt fra events, formidling, et nytteprojekt for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, reparationscafé og genbrugsbutik.

Læs mere i brochuren: Et kraftcenter for cirkulær økonomi – Genbrug og genanvendelse på Kolding Nord Genbrugsplads 

Læs mere om Bronzehallen og hallens aktiviteter

Genbrugsbutikken Genbrugskongen A/S holder til i Bronzehallen.

Du finder genbrugsbutikken ved at køre ind på Kolding Nord Genbrugsplads. Parkér din bil i en af båsene, så kan du gå ind i butikken direkte fra pladsen.

  • Anvisninger fra Kolding Kommunes personale, skilte og sorteringsguide skal følges
  • Emballeret affald skal afleveres i klare sække
  • Tomgang i max. 1 minut (jf. Kolding Kommunes tomgangsregulativ)
  • Placer bilen hensigtsmæssigt
  • Hold børn i bilen eller i hånden
  • Komprimatorer og tekniske hjælpemidler må kun betjenes af pladsens personale 
  • Ryd op efter dig selv, hvis du taber/spilder affald på pladsen 
  • Pladsen skal forlades, når du har læsset dit affald af 
  • Kolding Kommune har ansvaret for det affald, som er afleveret på genbrugspladsen, men på Bronzevej tillader vi direkte genbrug til eget brug fra en del fraktioner.
  • Affaldsfraktioner, man ikke må tage fra, er mærket med tydelig skiltning, og fjernelse af genstande herfra betragtes som tyveri.
  • Det er heller ikke tilladt at tage andre borgeres materialer, før de har afleveret dem, med mindre det er aftalt.
  • Hold begge ben på jorden og brug de anviste redskaber, hvis det er svært at nå 

Overtrædelse af genbrugspladsens ordensregler kan medføre, at du bortvises fra pladsen, og/eller udelukkes af ordningen for Genbrug 24-7.
Bemærk at færdselsloven også gælder på genbrugspladsen, og der er en hastighedsgrænse på max. 20 km/t – pas på dig selv og din nabo.

Kolding Nord Genbrugsplads stod færdig i 2019. Inden da foregik der både en designproces og et byggeri.

Brugerne har været med i designprocessen

Der er mange brugere af en genbrugsplads. Dem der arbejder der. Dem der bruger den. Og dem der henter de indsamlede materialer. De har alle været med til at udvikle pladsen.

Se Koldings Kommunes måde at arbejde med design:

 

Sådan kontakter du os

Redux – Affald og Genbrug

Bronzevej 3
6000 Kolding
Tlf. 79 79 71 00