---
title: "Registrér din nummerplade til Genbrug 24-7"
description: "Gælder fra 23. november 2026"
date: "2026-10-15"
created: "2026-09-14"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Affald og genbrug](https://www.kolding.dk/borger/affald-og-genbrug)

                    [Genbrugspladser](https://www.kolding.dk/borger/affald-og-genbrug/genbrugspladser)

                [Registrér din nummerplade til Genbrug 24-7](https://www.kolding.dk/borger/affald-og-genbrug/genbrugspladser/registrr-din-nummerplade-til-genbrug-24-7)

# Registrér din nummerplade til Genbrug 24-7

        ![adgang til genbrugspladser med nummerpladeskan](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/479a1029-c872-4545-baf1-7834307f96bb?width=800)

Snart skal du åbne bommen til genbrugspladsen uden for bemandet åbningstid med din nummerplade. Registrering af nummerplader åbner for alle mandag 23. november.

*Opdateret: Onsdag 14. oktober 2026*

## Hvornår kan jeg registrere min nummerplade?

Du skal ikke gøre noget endnu. Registreringen åbner for alle fra mandag 23. november.

I løbet af november inviterer vi nogle af de nuværende Genbrug 24-7-brugere. Hvis det gælder dig, får du en SMS fra os med besked om, hvad du skal gøre. Får du ikke en SMS, skal du blot vente. Fra 23. november kan du gå direkte ind her fra siden og registrere din nummerplade.

### Ordningen er for borgere og grundejere i Kolding Kommune

Genbrug 24-7 er en særskilt ordning, der giver adgang til genbrugspladserne uden for bemandet åbningstid. Ordningen betales over affaldsgebyret, og derfor gælder den udvidede adgang som udgangspunkt kun borgere og grundejere i Kolding Kommune. Du skal ikke være registreret i Genbrug 24-7 for at bruge genbrugspladsen i den almindelige åbningstid.

## Skal jeg registrere min nummerplade, selvom jeg allerede bruger Genbrug 24-7?

Ja. Den gamle løsning åbner bommen, når du bruger app eller SMS. Den nye løsning bruger nummerpladen. Derfor skal du registrere dig på ny, hvis du vil fortsætte med at have adgang til genbrugspladsen uden for åbningstiden. Er du tilmeldt Genbrug 24-7 men ikke længere bosat i kommunen, giver en eventuel SMS fra os ikke automatisk adgang til den nye ordning. Der vil være en overgangsperiode frem til 20. december, hvor begge systemer fungerer.

## Sådan kommer du ind på genbrugspladsen

Registrér din nummerpladeKør frem mod bommenBommen åbner automatisk

## Registrér din nummerplade

Når du registrerer dig, skal du bruge MitID og bekræfte din adgang med en kode, som du får sendt til din mobiltelefon.

**Sådan registrerer du dig:**

- Log ind med MitID på registreringssiden.
- Indtast dit CPR-nummer.
- Læs og accepter betingelserne.
- Indtast dit mobilnummer.
- Indtast den kode, du får tilsendt på SMS.
- Tilføj den nummerplade, du vil bruge. Du kan registrere flere nummerplader.

### Som udgangspunkt skal du bo i Kolding Kommune

For at bruge Genbrug 24-7 skal din bopæl som udgangspunkt være registreret i Kolding Kommune. Bor du ikke i kommunen, men har du alligevel brug for adgang (måske er du sommerhusejer i kommunen), skal du kontakte Redux på redux@kolding.dk.

## Registrér din nummerplade

Når du registrerer dig, skal du bruge MitID og bekræfte din adgang med en kode, som du får sendt til din mobiltelefon.

**Sådan registrerer du dig:**

- Log ind med MitID på registreringssiden.
- Indtast dit CPR-nummer.
- Læs og accepter betingelserne.
- Indtast dit mobilnummer.
- Indtast den kode, du får tilsendt på SMS.
- Tilføj den nummerplade, du vil bruge. Du kan registrere flere nummerplader.

### Som udgangspunkt skal du bo i Kolding Kommune

For at bruge Genbrug 24-7 skal din bopæl som udgangspunkt være registreret i Kolding Kommune. Bor du ikke i kommunen, men har du alligevel brug for adgang (måske er du sommerhusejer i kommunen), skal du kontakte Redux på redux@kolding.dk.

                                Luk

## Kør frem mod bommen

Når du besøger genbrugspladsen uden for bemandet åbningstid, kører du frem mod bommen.

Du skal ikke længere finde telefonen frem for at åbne bommen.

## Kør frem mod bommen

Når du besøger genbrugspladsen uden for bemandet åbningstid, kører du frem mod bommen.

Du skal ikke længere finde telefonen frem for at åbne bommen.

                                Luk

## Bommen åbner automatisk

Kameraet læser din nummerplade. Hvis nummerpladen er korrekt registreret til Genbrug 24-7, åbner bommen automatisk.

**Adgang gælder kun for dit køretøj, og andre må ikke køre med, inden bommen lukker.**

## Bommen åbner automatisk

Kameraet læser din nummerplade. Hvis nummerpladen er korrekt registreret til Genbrug 24-7, åbner bommen automatisk.

**Adgang gælder kun for dit køretøj, og andre må ikke køre med, inden bommen lukker.**

                                Luk

## Hvornår sker der ændringer for Genbrug 24-7?

- **23. november:** Du kan registrere din nummerplade, så bommen åbner, uden at du skal finde telefonen frem for at sende SMS eller åbne appen. En del af de nuværende Genbrug 24-7-brugere modtager en SMS med link til at registrere sig i løbet af november.
- **Til og med 19. december:** Du kan stadig bruge appen eller sende SMS i overgangsperioden.
- **Fra 20. december:** Det er kun nummerpladen, der åbner bommen ind til genbrugspladsen.

##

                                    ​Hvorfor skifter Genbrug 24-7 til nummerpladeskan?

Genbrug 24-7 er Kolding Kommunes ordning for adgang til genbrugspladserne uden for bemandet åbningstid.

Med nummerpladeskan bliver det nemmere end i dag at få adgang. Når din nummerplade er registreret, behøver du ikke længere finde telefonen frem for at åbne bommen. Du kører frem, kameraet læser nummerpladen, og bommen åbner automatisk. Den samme teknologi er kendt andre steder, fx ved parkeringsanlæg og på Storebæltsbroen. Vi bruger desuden allerede nummerpladeskan i dag, når vi fakturerer virksomheders brug af genbrugspladserne.

Nummerpladeskan gør det samtidig lettere for os at sikre, at Genbrug 24-7 bruges af dem, der har adgang til ordningen.

##

                                    Hvem kan bruge Genbrug 24-7?

### Jeg bor i Kolding Kommune

Du kan registrere den eller de nummerplader, du vil bruge til Genbrug 24-7. Ordningen er kun gældende for dig, der vil have adgang uden for de bemandede åbningstider. I åbningstiden kan du køre ind på pladsen som normalt.

### Jeg bor ikke i Kolding Kommune, men ejer et sommerhus

Kontakt Redux, så hjælper vi dig med at få adgang.

### Kan min svigerfar, ven eller andre køre på genbrugspladsen for mig?

Ja. I den bemandede åbningstid kan andre fortsat hjælpe dig med at køre affald på genbrugspladsen. Men skal affaldet afleveres uden for bemandet åbningstid, skal bilens ejer opfylde betingelserne for adgang til ordningen.

### Jeg kommer fra en anden kommune i Trekantområdet

Du kan fortsat benytte genbrugspladserne i den bemandede åbningstid. Der er ikke adgang for andre kommuners borgere uden for bemandet åbningstid.

##

                                    Biltyper og flere nummerplader

### Kan jeg registrere flere biler?

Ja, du kan registrere flere nummerplader, når du er logget ind på din Genbrug 24-7-konto. Her kan du også ændre eller slette eksisterende nummerplader. En nummerplade kan kun ligge på én brugerprofil.

### Hvad hvis jeg låner en bil?

Hvis bilen ikke allerede er registreret på ejerens eventuelle Genbrug 24-7-konto, kan du registrere bilens nummerplade under din egen Genbrug 24-7-konto. Det tager kun et øjeblik, og registreringen slår igennem efter få minutter.

### Hvad hvis jeg kører i leasing- eller firmabil?

Om du skal registrere dig, afhænger af bilens nummerplader:

- Hvide nummerplader: Du skal registrere nummerpladen, uanset om det er en leasing- eller firmabil.
- Gule eller papegøjeplader: Du skal ikke registrere bilens nummerplade. Systemet genkender automatisk bilen via oplysninger i Motorregistret og giver adgang.

### Skal min trailer også registreres?

Nej, det skal den ikke.

##

                                    Erhverv

Kører du i en bil, der er registreret til et CVR-nummer, skal du fra 23. november ikke længere registrere dig særskilt til Genbrug 24-7. Har bilen gule eller papegøjeplader, skal du derfor ikke registrere den som Genbrug 24-7-bruger. Systemet genkender automatisk bilen via oplysninger i Motorregistret.
Du kører frem mod bommen, kameraet læser nummerpladen, og bommen åbner automatisk.

Adgangen uden for bemandet åbningstid er en del af det nummerpladesystem, vi allerede bruger til at registrere og fakturere erhvervsbesøg.

##

                                    Problemer med registrering eller adgang

### Jeg kan ikke bruge MitID

- Hvis dit MitID ikke virker, skal du møde fysisk op hos Borgerservice på Nytorv. [Husk at booke tid, inden du møder op.](https://reservationv5.frontdesksuite.com/kolding/borgerservice/Home/Index?Culture=da&amp;PageId=46ed3355-b92d-46b3-bdfc-6ff484adea07&amp;ShouldStartReserveTimeFlow=False&amp;ButtonId=00000000-0000-0000-0000-000000000000 "Husk at booke tid, inden du møder op.")
- Hvis du er digitalt fritaget og ikke har MitID, kan du stadig blive oprettet som bruger af Genbrug 24-7. Kontakt Redux på [79 79 71 00](tel:79797100 "79797100") eller redux@kolding.dk, så hjælper vi dig med at få adgang.

### Bommen åbner ikke

Selv om du er registreret, virker systemet først fuldt ud fra 23. november. Indtil da skal du stadig anvende SMS eller app på nogle genbrugspladser. [Læs mere om den eksisterende ordning for Genbrug 24-7.](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/26526374-f474-4188-b6ba-5ca43057e5f5 "Læs mere om den eksisterende ordning for Genbrug 24-7.")

### Jeg er på cykel, til fods eller på køretøj uden nummerplade

[Kontakt Redux via Digital Post](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/385e0813-8956-49f3-950f-d9155dce4d25/ "Kontakt Redux via Digital Post"), så hjælper vi dig med at få adgang.

I beskeden til os skal du skrive:

- Navn og efternavn
- Adresse
- E-mail
- Telefonnummer

### Jeg har beskyttet adresse

[Kontakt Redux via Digital Post](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/385e0813-8956-49f3-950f-d9155dce4d25/ "Kontakt Redux via Digital Post"), så hjælper vi dig med at få adgang.

I beskeden til os skal du skrive:

- Navn og efternavn
- Adresse
- E-mail
- Telefonnummer
- Køretøjets registreringsnummer

## Betingelser

###

                                    Betingelser for at bruge Genbrug 24-7

**Betingelserne for at anvende Genbrug 24-7 med nummerpladeskan forventes at se sådan her ud fra 23. november 2026:**

- Genbrugspladserne er videoovervåget og uden bemanding uden for normal åbningstid.
- Vi gemmer data (videoovervågning og bomregistreringer) til internt brug i op til en måned som dokumentation for evt. overtrædelse af genbrugspladsens ordensreglement.
- Overtrædelse af genbrugspladsernes ordensreglement kan medføre udelukkelse fra Genbrug 24-7.
- Af hensyn til din sikkerhed er strømmen slukket til containerne med komprimatorer. Det gælder for eksempel containeren til pap, som mange bruger. Det vil derfor være en hjælp, hvis du folder dit pap. Ellers bliver containeren nemt overfyldt.
- Du får adgang til genbrugspladserne via den eller de nummerplader, du melder til ordningen.
- Ved at acceptere betingelserne giver du samtidig tilladelse til, at Redux må sende dig relevante nyheder, der vedrører Genbrug 24-7 ordningen eller genbrugspladserne.
- Det er kun tilladt, at et køretøj kører ind af gangen. Det er derfor dit ansvar, at andre ikke kører med ind.

### Brugen af dine persondata

Før du kan benytte Genbrug 24-7, registrerer vi følgende oplysninger om dig:

- Navn, e-mail, mobilnummer, tidspunkt for registrering, nummerplade eller -plader og bopælskommune.
- Disse data bruges til at sikre din adgang til genbrugspladsen vha. nummerpladeskan og kommunikere med dig i tilfælde af driftsforhold eller misbrug.
- Sletning eller ændring af registreredes oplysninger kan foretages ved at logge ind med MitID igen og foretage sletning eller ændring.

### Sådan kontakter du os

Redux – Affald og Genbrug

Bronzevej 3

, 6000 Kolding

[79 79 71 00](tel:79%2079%2071%2000)

[Giv besked fra siden Mit Affald](https://kolding.infovision.dk/public/selectaddress)

#### Telefontider:

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-16.30

Følg os på [Facebook](https://www.facebook.com/reduxkolding "Facebook") og [Instagram](https://www.instagram.com/reduxkolding "Instagram")(@reduxkolding)

[Tilmeld nyhedsbrev](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/d7aa4a6c-c34e-4f84-a2f7-f2641aa4b6e2 "Tilmeld nyhedsbrev") (vælg affald og genbrug)

#### Selvbetjening:

- [AffaldsApp](https://www.affaldsapp.dk/kolding/ "AffaldsApp")
- [Beskedservice](https://kolding.infovision.dk/public "Beskedservice")
- [Send sikker besked (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/27814c48-a698-42e9-b290-ee775d936adb/ "Send sikker besked (borger.dk)")
