Hvad kan man aflevere i en miljøstation?
Papir: Alt rent og tørt papir. Fx aviser, kuverter, brochurer, printerpapir, ugeblade og magasiner.

Glas: Vinflasker, syltetøjsglas, drikkeglas og andre små glas. Det skal synligt rent og gerne med låg på

 

Hård plast: Dunke, plastflasker, bøtter og bakker – tomt, rent, tørt.

Metal: Øl- og sodavandsdåser, foliebakker, konservesdåser, stanniol – uden madrester

Du kan aflevere papir, metal, glas og hård plast til genbrug tæt på, hvor du bor. I Kolding Kommune er der cirka 1400 miljøstationer.

Miljøstationerne kan stå på både offentlig og privat grund, fx i bunden af et lukket vænge. Det vigtigste er, at den ligger centralt for de husstande, der ønsker at bruge miljøstationen.

Miljøstationen tømmes efter behov

 

Beholderne tømmes af kommunen efter behov. Hvis der med tiden bliver flere brugere af miljøstationen, tømmes beholderne automatisk oftere. Tømningssystemet regner selv ud, hvor store mængder materiale, der forventes i lige præcis jeres miljøstation.

Derfor kan der sagtens tilsluttes flere husstande efter oprettelsen, uden at der skal stilles flere beholdere op.

Efter jul, påske eller måske en vejfest kan der være mere i beholderne, end der plejer. Kontakt gerne Renovation med besked, hvis der er brug for en ekstra tur forbi med tømmevognen.

 

De tilsluttede husstande har ansvar for at sortere genbrugsmaterialerne rigtigt. Så er du i tvivl om fx gavepapir eller snavsede marmeladeglas, kan du slå op i sorteringsguiden – her er eksempler på sortering af over 1100 typer af affald.

I nogle tilfælde kan det være fornuftigt at stille en ekstra beholder op til den type affald, som der er mest af på lige præcis jeres miljøstation. Der skal selvfølgelig være plads nok. Aftal nærmere med Renovation.

 

Miljøstationerne er typisk etableret efter ønske fra borgerne i et område, der gerne vil kunne aflevere materialer til genbrug tæt på hjemmet.

 

Der er basis for at sætte en miljøstation op, hvis 10-15 husstande er med på ideen. Det koster ikke noget at få en aftale om en ny miljøstation eller ekstra i affaldsgebyr.

 

Hvis miljøstationen står på privat grund eller fællesareal, skal brugerne selv sørge for at holde standplads og adgangsvej ren – og bevoksningen klippet. Når der er sne og frost, skal borgerne salte og rydde.


Læs mere om, hvordan I får en miljøstation i nabolaget

Hvis miljøstationen er placeret på privat areal eller fællesareal, skal de tilsluttede husstande i fællesskab:

- Renholde standplads og adgangsvej
- Klippe nedhængende bevoksning på standplads og adgangsvej, så der er 2 meters frihøjde
- Rydde for sne om vinteren og gruse/salte adgangsvejen, når det er glat

Hvis miljøstationen er placeret på privat areal eller fællesareal, er det op til de tilsluttede husstande at blive enige om en eventuel flytning og ny placering af stationen. Renovation skal godkende den nye placering.

 

Hvis miljøstationen er placeret på offentligt areal, træffer Renovation beslutning om eventuel flytning.

 

En miljøstation kan nedlægges, hvis de tilsluttede husstande ønsker det. Hvis en miljøstation på privat grund ikke længere accepteres af ejeren, skal den flyttes. Er det ikke er muligt at finde en anden placering, nedlægges miljøstationen.

 

Renovationsafdelingen kan nedlægge en miljøstation, hvis den ikke benyttes eller vedligeholdes.

Ved at logge ind på Mit Affald kan du bl.a. se, om din adresse er tilmeldt en miljøstation, og hvor den er placeret.

 

Følg linket, og indtast vejnavn og husnummer

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey