---
title: "Hop op i skraldebilen til gratis genbrugsfest"
date: "2026-08-25"
created: "2026-08-25"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Affald og genbrug](https://www.kolding.dk/borger/affald-og-genbrug)

                    [Nyt om affald og genbrug](https://www.kolding.dk/borger/affald-og-genbrug/nyt-om-affald-og-genbrug)

                [Hop op i skraldebilen til gratis genbrugsfest](https://www.kolding.dk/borger/affald-og-genbrug/nyt-om-affald-og-genbrug/hop-op-i-skraldebilen-til-gratis-genbrugsfest)

# Hop op i skraldebilen til gratis genbrugsfest

        ![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/51c66472-bf2e-4bbb-ae2d-646a50135f12?width=800)

Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker med dit affald, når skraldebilen har tømt din beholder? Lørdag den 5. september åbner Redux – Affald og Genbrug portene til gratis genbrugsfest for hele familien på Kolding Nord Genbrugsplads.

Kolding Kommunes nye affaldsløsning er nu rullet ud i hele kommunen, og så stor en ændring giver naturligvis anledning til en række spørgsmål. Til genbrugsfesten kan du få svar på dem og komme helt tæt på skraldebilen, affaldet og de mennesker, der arbejder med det hver dag.

Du kan blandt andet:

- komme helt tæt på skraldebilen, få svar på dine spørgsmål og se, hvorfor affaldet ikke bliver blandet sammen
- hoppe op og nyde udsigten fra førerhuset
- prøve kræfter som affaldsninja i sortering
- komme med på rundtur på genbrugspladsen
- opleve madkassens historie
- lave bivoksklude til din mad og dine rester
- få gode råd til at sortere korrekt derhjemme
- møde medarbejderne fra Redux – Affald og Genbrug

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/ff1f2426-fe61-4208-a971-bbc96d8e0548?width=800)

## Brug mindre engangsemballage

På dagen kan du også få gode råd til, hvordan du bruger mindre engangsemballage. Blandt andet kan du lave dine egne bivoksklude til mad og rester.

Kludene kan bruges igen og igen som et alternativ til blandt andet husholdningsfilm og stanniol. De gratis workshops begynder hver halve time og varer cirka 20 minutter. Der er et begrænset antal pladser.

Tilmeld dig gratis workshop med bivoksklude, og se hele programmet på https://www.facebook.com/reduxkolding

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/e4a05baf-386f-4a7a-8a1a-33e3f5d38db3?width=800)

## Bliv klogere på affald og genbrug

Fire gange i løbet af dagen kan du blive klogere på, hvad der sker med dit affald, efter det er blevet hentet af skraldemanden. Du får samtidig enkle tips til at sortere korrekt derhjemme.

De gratis oplæg begynder:

- kl. 10.30
- kl. 11.30
- kl. 12.30
- kl. 13.30

Der er rundvisninger på genbrugspladsen:

- kl. 11
- kl. 12
- kl. 13

Hver rundvisning varer cirka 20 minutter.

Medarbejderne fra Redux – Affald og Genbrug står klar hele dagen til at svare på dine spørgsmål om sortering, genbrug og Kolding Kommunes nye affaldsløsning.

Genbrugsfesten er gratis. Der er kaffe på kanden til de voksne og snacks og juice til børnene.

### Praktisk information

- Hvad: Genbrugsfest for hele familien
- Hvornår: Lørdag den 5. september 2026 kl. 10–14
- Hvor: Kolding Nord Genbrugsplads, Bronzevej 3, 6000 Kolding
- Pris: Gratis
- Tilmelding: Kun nødvendig til de gratis workshops med bivoksklude

## Lav dine egne bivoksklude

                            [Se programmet – og meld dig til bivoks-workshop her](https://fb.me/e/4RCQq4oTw)
