Skip til hoved indholdet

Videoer: Se hvad der sker med dit affald

Hvad sker der egentlig med affaldet, når det forlader din skraldespand? Det kan du se mere om herunder. Ser du med fra telefonen, så klik på den gule cirkel for at få overblik over alle videoer.

Sådan genanvendes affaldet uanset kommune

Videoerne er lavet for andre kommuner, så du kan opleve, at affaldsbeholdere og sortering ser lidt anderledes ud end den affaldssortering, der er gældende for husejere i Kolding Kommune fra 1. november 2025 (etagebyggeri og sommerhuse først fra april 2026).

Til gengæld er selve rejsen mod genanvendelse helt den samme – og det er den, du får indblik i videoerne herunder.

Vil du mere i dybden med sortering eller mængder, har hver affaldstype sin egen side, som du finder link til under hver video. Du kan se en samlet oversigt på siden Ind i affaldets verden.

Videoerne med levende billeder er produceret af Favrskov Forsyning, Kredsløb, Reno Djurs og Renosyd, mens videoerne med animationer er produceret af affaldsselskaberne ARC, Vestforbrænding, AffaldPlus og ARGO.


Video: Hvad sker der med madaffaldet?

Madaffald bliver til biogas og gødning. Hvordan det går til, kan du se i videoerne herunder.

Se også: Mere om madaffald: sortering og mængder i Kolding Kommune



Video: Hvad sker der med affaldet fra plast og mad- og drikkekartoner?

Nogle plasttyper er gode at anvende igen til nye plastprodukter. Størstedelen af mad- og drikkekartonerne genanvendes. Se hvordan i videoerne herunder.

Se også: Mere om plastaffald: sortering og mængder i Kolding Kommune

Se også: Mere om mad-og-drikkekartoner: sortering og mængder i Kolding Kommune




Video: Hvad sker der med affaldet fra papir, pap og tekstiler?

Tekstilaffald såsom plettede duge og hullet tøj kan genanvendes til nye produkter, fx bilsæder og hynder. Pap og papir bliver anvendt igen til nye kartonprodukter. Se hvordan i videoerne herunder – vær dog opmærksom på at videoen med levende billeder er optaget på Sjælland, så opdelingen i beholderne er ikke helt magen til den, vi har i Kolding Kommune, hvor du skal stille den røde pose med tekstilaffald på toppen af affaldsbeholderen. Men processen for genanvendelsen er den samme.

Se også: Mere om tekstilaffald: sortering og mængder i Kolding Kommune

Se også: Mere om papir: sortering og mængder i Kolding Kommune

Se også: Mere om pap: sortering og mængder i Kolding Kommune


Video: Hvad sker der med glas- og metalaffaldet?

Glasaffald bliver genanvendt til nye glasprodukter og metal bliver anvendt igen til nye metalprodukter.

Metal

  • Metal har typisk en høj værdi, og der er et velfungerende nationalt og internationalt marked for blandet metal fra husholdninger til genanvendelse.

  • Efter indsamling neddeles og sorteres metallet automatisk i magnetisk og ikke-magnetisk metal.

  • Metalaffaldet afsættes til forbehandling i både Danmark og udlandet, hvorefter det afsættes til smelteværker.

  • Genanvendelsesprocesserne er ret robuste over for urenheder, og de genanvendte metaller har samme kvalitet som nyt metal.

Glas

  • Glas er en af de typer affald, der har været indsamlet til genanvendelse meget længe.

  • Det indsamlede glas har generelt en høj kvalitet.

  • Der er sket et skift fra, at der hovedsageligt var tale om glasflasker til direkte genbrug til, at det meste glas i dag bliver knust og smeltet om til nye glasprodukter.

  • Glas afsættes til genanvendelse både i Danmark og udlandet. Der findes få virksomheder, der forbereder hele flasker til genbrug, men det er et marked, der næsten er forsvundet, også for glasflasker i pantsystemet.

  • Læs meget mere om, hvordan glas bliver til og dets historie på hjemmesiden affald.dk. Vidste du fx, at det danske pantsystem blev etableret i 1942?

Video: Hvad sker der med restaffaldet?

Restaffald bliver brugt til at producere elektricitet og fjernvarme.


Det er i skrivende stund, marts 2025, virksomheden Meldgaard der indsamler restaffald fra alle Kolding Kommunes borgere. 

Restaffaldet køres til forbrændingsanlægget Energnist på Bronzevej 6 i Kolding. Det brændte affald bliver brugt til at producere elektricitet og fjernvarme.

  • Efter afbrænding af restaffaldet er der to typer restprodukter: slagger og flyveaske.
    • Flyveasken sendes til deponi.
    • Slagger indgår i vejbelægninger og byggeprojekter som alternativ til fyldsand, råjord og stabilgrus. På den måde bliver forbruget af jomfruelige råstoffer reduceret.

  • Cirka 10 % af slaggerne er jern og metal, fx dåser, som kunne have været sorteret fra før forbrænding. Metallet sorteres fra slaggerne ved hjælp af magneter på sorteringsanlægget, derefter smeltes de om og bliver blandet med metaller af bedre kvalitet, så de kan indgå i nye typer produkter.

  • Læs meget mere om, affald til forbrænding på hjemmesiden affald.dk. Vidste du fx, at vi i Danmark brænder over tre millioner ton restaffald, blandt andet fra udlandet?

Video: Hvad sker der med det farlige affald?

Behandlingen af farligt affald sker på anlæg i både Danmark og udlandet, som er specialiseret i at behandle affaldet, og som er godkendte til netop at behandle farligt affald af den pågældende type. Noget farligt affald brændes, fx i affaldsforbrændingsanlæg, som er godkendt til at forbrænde visse typer farligt affald. Andet farligt affald behandles kemisk, og endelig deponeres nogle typer farligt affald.

Sådan kontakter du os

Redux – Affald og Genbrug
Bronzevej 3
, 6000 Kolding

Telefontider:

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-16.30

Følg os på Facebook og Instagram(@reduxkolding)

Tilmeld nyhedsbrev (vælg affald og genbrug)

Selvbetjening:

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje