Skip til hoved indholdet

Forsøg med ny affaldsordning i Vester Nebel

Status på jagten på Kolding Kommunes fremtidige affaldsløsning

 

Hvad sker der lige nu med affaldet?

Siden april 2023 har vi testet den nye affaldsløsning i Vester Nebel.
Vi afprøver to forskellige måder at sortere og samle affald på. Alt det her gør vi for at finde den allerbedste måde for alle os, der bor i Kolding Kommune.

Hvad er der sket indtil nu?

  • Fra oktober 2022 til december 2023: Vi har planlagt, høstet erfaringer fra andre kommuner og sat forsøget med ny affaldsløsning i gang i Vester Nebel.
  • Indtil foråret 2024: Vi fortsætter med forsøget, hvor vi tester to måder at indrette beholderne på, forskellige former for klistermærker og kommunikation - og endelig tester vi også, hvordan vi kan samle tekstilaffald ind.
  • I efteråret 2023 spurgte vi jer i Vester Nebel om jeres tanker og oplevelser med de nye affaldssystemer. Det gjorde vi med et brev i e-boks til alle i Vester Nebel, rundringning til en række borgere i byen og så stod vi klar ved Dagli'Brugsen i Vester Nebel for at høre om erfaringerne med den nye affaldsløsning.

Det har vi samlet op på. Status er, at der generelt er rigtig stor tilfredshed med den nye løsning. Det er dog for tidligt at lægge os fast på en endelig konklusion.

Hvad kommer der til at ske?

  • Foråret 2024: Vi vælger én af de to måder at sortere affald på og bruger den i Vester Nebel. Vi ved endnu ikke, hvilken det bliver.
  • Fra januar 2024 til efteråret 2025: Vi analyserer data, bestiller beholdere, vælger renovatør (som efterfølgende bestiller og indretter skraldebilerne) og gør alt klart.
  • Fra efteråret 2025 og frem: Den endelige plan er ikke vedtaget, men vi forventer at den nye måde at håndtere affald på bliver rullet ud i hele Kolding Kommune fra efteråret 2025. Det gør vi i etaper, så alle får den bedste oplevelse fra start.

Vi vil skabe den bedste løsning for alle. Så selvom det tager tid, håber vi, det er ventetiden værd. Jeres meninger og erfaringer er supervigtige for os, så tak for hjælpen indtil nu.

Her på siden kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om forsøget.
Har du andre spørgsmål, kan du sende en mail til nyebeholdere@kolding.dk.

Forsøg i Vester Nebel med nye beholdere til genanvendeligt affald

Tirsdag den 28. februar 2023 godkendte et flertal af politikerne i Byrådet ”Principbeslutning om ny ordning for afhentning af 10 fraktioner ved husstanden fra 2025”.

Med gode erfaringer fra andre kommuner er en test af forskellige beholderløsninger, klistermærker, kommunikation og metoder til indsamling sat i gang hos en gruppe udvalgte borgere i Vester Nebel.

I dag bliver genanvendeligt affald, blandt andet, samlet ind i miljøstationer, med Genbrugsbilen og på Kolding Kommunes fem genbrugspladser. Men Miljøstyrelsen vurderede i 2022, at disse løsninger ikke lever op til de nationale krav i Affaldsbekendtgørelsen. Samtidig viser erfaringer, at der bliver sorteret mere affald til genanvendelse, når det sker på egen matrikel. Derfor skal borgerne i stedet have beholdere derhjemme.

Kolding Kommunes renovationsafdeling, Redux – Affald og Genbrug, tester i øjeblikket forskellige løsninger. Forsøget skal give erfaring og danne fundamentet for den endelige affaldsløsning, der kommer ud til alle borgere i år 2025. Målet er, at mest muligt affald bliver sorteret til genanvendelse.

Testen foregår i Vester Nebel, hvor der i uge 12, 2023 blev kørt to nye beholdere til genanvendeligt affald ud til borgerne.

Forsøget med nye beholdere til genanvendeligt affald begyndte i uge 12, 2023 hvor beholderne blev kørt ud til borgerne i Vester Nebel.

Forsøget varer frem til foråret 2024, hvor vi vælger én af de to testede måder at sortere affald på og bruger den i Vester Nebel. Vi ved endnu ikke, hvilken det bliver.

I løbet af forsøget tester vi en række ting. Vi tester blandt andet to mulige løsninger (model 1 og 2) på, hvad der skal være i de enkelte rum og beholdere, blandt andet for at finde ud af, om der er plads nok til de forskellige typer affald.

Derudover afprøver vi forskellige måder at kommunikere om ordningen på, blandt andet med information i e-boks til borgerne, tømmekalender, klistermærker og informationssedler på beholderne samt events med udstilling af beholderne. Det skal danne grundlag for en god måde at kommunikere på, når vi skal have den endelige løsning rullet ud i hele kommunen.

Endelig undersøger vi også, hvordan vi skal indsamle tekstilaffald.

Der er flere fordele ved at køre et forsøg, inden vi låser os fast på den endelige løsning i Kolding Kommune. Vores undersøgelse af andre kommuners affaldsløsninger viser, at ikke to kommuner er ens. De bruger nemlig meget forskellige modeller.

Derfor undersøger vi, hvad der virker bedst i Kolding. En af de ting, vi undersøger i Vester Nebel, er, om der skal være pap og papir eller plast og mad- og drikkekartoner i den udelte beholder.

Når vi vælger at køre med testforsøg i et afgrænset område af kommunen, hænger det også sammen med de gode erfaringer, vi gjorde os under udrulningen af indsamling af madaffald: Her blev udrulningen delt op i seks bidder, fordelt på forskellige områder i kommunen, og det betød, at vi kunne justere planen, efterhånden som vi fik erfaringer med, hvad der virkede bedst.

Forsøgsordningen koster ikke ekstra på affaldsgebyret.

Den endelige affaldsløsning forventes at blive rullet ud i hele Kolding Kommune fra efteråret 2025 – og skønnes på nuværende tidspunkt at komme til at indebære en takststigning fra 2026.

10 typer affald du kan få hentet

I Kolding Kommune henter vi 10 typer affald hjemme ved din bopæl:

  • Madaffald
  • Restaffald
  • Pap
  • Papir
  • Glas
  • Metal
  • Plast
  • Mad- og drikkekartoner
  • Farligt affald
  • Tekstilaffald

Hver gang du sorterer og undgår skraldespanden til restaffald, er du med til at løfte affald ud af de danske forbrændingsanlæg. Du har dermed en stor aktie i, at materialer bevæger sig et trin op i affaldshierarkiet: Fra forbrænding til genanvendelse.

Her på siden, Guide til sortering og affaldets rejse, kan du lære, hvordan du sorterer og kommer af med hver enkelt type affald. Du kan også få mere at vide om, hvad der sker med materialerne efter indsamlingen.

OBS! Siden er ikke opdateret med forsøget og beholderne til genanvendeligt affald i Vester Nebel, men det kan du se her på billedet.

Model 1

 

Model 2

Beholderne – indhold, opdeling og størrelse

De nye beholdere til genanvendeligt affald blev leveret i uge 12, 2023 – og stillet i skel eller ved postkassen.

Du må bruge de nye beholdere til genanvendeligt affald, så snart du har modtaget dem.

Du kan se på klistermærkerne (piktogrammerne) på låget af de nye beholdere, hvilken type affald, du kan lægge i hvert rum og beholder.

Beholderne er delt op på to forskellige måder under forsøget i Vester Nebel (model 1 og 2).

Model 1
- En todelt 240-litersbeholder, hvor venstre rum er til pap og papir og højre rum er til glas og metal
- En udelt 240-litersbeholder til plast og mad- og drikkekartoner

Model 2
- En todelt 240-litersbeholder, hvor venstre rum er til plast og mad- og drikkekartoner og højre rum er til glas og metal
- En udelt 240-litersbeholder til pap og papir

Du kan se klistermærkerne under ”Klistermærker på beholderne (piktogrammer)”.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal sortere dit affald, så brug Sorteringsguiden på vores hjemmeside og i appen Affald Kolding.

OBS! Vær opmærksom på, at sorteringsguiden ikke er opdateret med de nye beholdere i Vester Nebel. Men du kan nemt finde ud af, hvilken type affald, du står med i hånden.

Desværre nej. Formålet med forsøget i Vester Nebel er netop at finde ud af, hvilken model/løsning der fungerer bedst.

Som en del af forsøget, har vi valgt at afprøve en anden model beholder til genanvendeligt affald. Den er mere robust, og lågene åbner til siden. Det betyder måske ikke det store for dig, hvordan du åbner låget. Måske gør det.

Men de sidehængte låg giver et bedre arbejdsmiljø for skraldemanden, fordi han slipper for at åbne hver eneste beholder, inden han tømmer den op skraldebilen.

Beholderne er grå, så de følger kommunens designmanual og ligner andre installationer i det offentlige rum. Da beholderne til mad- og restaffald blev bestilt, var farven grøn. Sidenhen er den skiftet til grå.

For at hjælpe skraldemanden. Det betyder måske ikke det store for dig, hvordan du åbner låget. Måske gør det. Men de sidehængte låg giver et bedre arbejdsmiljø for skraldemanden, fordi han slipper for at åbne hver eneste beholder, inden han tømmer den op skraldebilen.

Håndtaget på de nye beholdere gør det lettere for skraldemanden at køre med beholderne. Det giver med andre ord et bedre arbejdsmiljø.

Det korte svar er nej!

Alle skal have de beholdere, som ordningen kræver til de 10 fraktioner. Både under forsøgsordningen i Vester Nebel, og når den nye ordning bliver rullet ud i hele Kolding Kommune, har du pligt til at benytte ordningen. Det står i Kolding Kommunes ”Regulativ for husholdningsaffald”.

Ja, delvist. 70 % af de nye beholdere er lavet af genanvendt plast.

Rumdeleren i den todelte beholder er indstillet, så der er 60 % i venstre side og 40 % i højre side. Rummene i beholderen passer præcist til skraldebilerne, som netop har to kamre til at kunne håndtere dit sorterede, genanvendelige affald. Det er derfor vigtigt, at du ikke flytter rumdeleren i beholderen.

Vi forventer, også efter erfaring fra andre kommuner, at blandingen af glas og metal fylder mindre end de øvrige typer affald. Derfor skal glas og metal lægges i det lille rum til højre. Hvis rummet bliver gjort mindre, kan affaldet have svært ved at komme ud af beholderen.

Størrelsen på de nye beholdere til genanvendeligt affald er:
Højde: 102 cm (127 cm., når håndtaget er oppe)
Bredde: 70 cm.
Dybde: 66 cm. (86 cm. inkl. håndtag)

Både den todelte og den udelte beholder kan indeholde 240 liter.
Den todelte beholder er opdelt med 60 % (144 liter) i venstre side og 40 % (96 liter) i højre side.

Der skal være 10 cm. luft mellem beholderne, når de står ved siden af hinanden.

Formålet med forsøget i Vester Nebel er blandt andet, at vi skal teste, hvad der skal være i de enkelte rum og beholdere – og om der er plads i beholderne. Derfor er det ikke muligt at skifte beholder.

Sortering

Se under "Beholderne – indhold, opdeling og størrelse", hvad du kan lægge i de enkelte beholdere og rum.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal sortere dit affald, så brug Sorteringsguiden på vores hjemmeside og i appen Affald Kolding.

OBS! Vær opmærksom på, at Sorteringsguiden ikke er opdateret med de nye beholdere i Vester Nebel. Brug søgefunktionen, så finder du nemt ud af, hvilken type affald, du står med i hånden.

Du kan også aflevere dit genanvendelige affald på Kolding Kommunes fem genbrugspladser.

Du kan komme af med pap, papir, glas, metal, plast (både hård og blød), mad- og drikkekartoner, farligt affald og tekstilaffald.

Madaffald og restaffald må ikke afleveres på genbrugspladserne.

Grunden til at du må blande lige netop de typer affald i dine beholdere er, at det er de blandinger, som den danske lovgivning giver mulighed for.

Samtidig giver det kommunerne mulighed for at begrænse behovet for mange beholdere ved den enkelte bolig.

Ja! Du må gerne blande blød og hård plast i de nye beholdere. Det bliver sorteret fra hinanden i den videre behandling.

Vi afprøver to forskellige affaldsløsninger i Vester Nebel.

I den ene halvdel af byen (model 1) tester vi, om det er bedst med papir og pap i det ene rum og glas og metal i det andet.

I den anden halvdel (model 2) prøver vi, om det er bedre at bruge den delte beholder til plast og mad- og drikkekartoner sammen med glas og metal.

Derudover tester vi også to forskellige slags klistermærker (piktogrammer) på beholderne. Du kan se klistermærkerne under ”Klistermærker på beholderne (piktogrammer)”.

Du kan se et kort over de to modeller her.

Grundlæggende er det bedst, at du sorterer de forskellige typer affald så grundigt som muligt. Ligesom når du er på genbrugspladsen.

Men for at du slipper for at have ti affaldsbeholdere stående derhjemme, må du gerne blande de forskellige typer affald. Det kan de firmaer, som sørger for den videre behandling og genanvendelse, godt håndtere.

En anden årsag til forskellen på sorteringen derhjemme og på genbrugspladsen er, at Kolding Kommune skal overholde de aftaler, som allerede er indgået og typisk gælder i flere år.

Tænk sådan her på det: Jo mere du sorterer, jo færre råmaterialer skal der bruges til nye produkter. Det handler om at få skubbet store mængder affald ud af de danske forbrændingsanlæg, så det i stedet kan blive genanvendt.

Beslutningen om mere affaldsindsamling er vedtaget af regeringen i juni 2020 i "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi".

Nej! For jo mere du sorterer, jo mere kan blive brugt igen. Det gælder om at få de genanvendelige materialer så langt op i affaldshierarkiet som muligt. Affaldshierarkiet er affaldsverdenens svar på kostpyramiden – bare omvendt.

Når du kender til affaldshierarkiet, får du måske mere lyst til at sortere dine ting og sager - og skille dem ad - så flere materialer kan flytte højere op i affaldshierarkiet.

Jo mere du sorterer, jo mere kan blive brugt igen.

Modtag Genbrugsfællesskabets gratis, digitale minikursus der forklarer, hvorfor det er vigtigt at sortere.

Fyn har faktisk slet ikke et anlæg endnu. De fynske kommuner undersøger i øjeblikket, om det kan være muligt at aflevere restaffald blandet med plast på et centralt anlæg, hvor det skal sorteres af robotter. Der er heller ikke nogen anlæg i resten af Danmark, men det går hurtigt med den teknologiske udvikling, og blandt andet har virksomheden Solum haft planer om at etablere et sorteringsanlæg med AI-robotter. Indtil videre er anlægget stadig ikke etableret.

Her i Kolding følger vi fra Redux – Affald og Genbrug selvfølgelig udviklingen meget tæt. Men vi vurderer også, at der vil gå meget lang tid, før et sorteringsanlæg med robotteknologi kan stå klar. Indtil da arbejder vi derfor videre med en sortering, som vi ved virker, nemlig sortering hjemme hos borgerne.

Klistermærker på beholderne (piktogrammer)

Under forsøget i Vester Nebel tester vi to forskellige slags klistermærker (piktogrammer) på beholderne. Model 1, med piktogram, billeder og tekst, i den ene halvdel af byen. Model 2, uden billeder, i den anden halvdel.

Nej! Formålet med forsøget i Vester Nebel er at finde ud af, hvilken model/løsning der fungerer bedst. Også hvad angår klistermærkerne (piktogrammerne).

Farven på de to piktogrammer følger loven. Mere specifikt står det i Affaldsbekendtgørelsen (bilag 6). De to piktogrammer sidder på hver sin beholder, så det burde ikke skabe problemer eller misforståelser, når du sorterer dit genanvendelige affald.

Tømning og vedligehold

Du kan se i det brev, du fik sendt i e-boks, op til at forsøget i Vester Nebel gik i gang, hvornår du får tømt dine beholdere til genanvendeligt affald første gang. Herefter tømmer skraldemanden dem hver fjerde uge. Din beholder til mad- og restaffald bliver tømt som normalt.

Se under "Tømmekalender" for at se mere specifikt, og få en påmindelse om, hvornår dine beholdere til genanvendeligt affald bliver tømt.

Se under "Tømmekalender".

Beholderne til genanvendeligt affald bliver tømt mellem kl. 6.30 og 17 på hverdage. Ligesom du kender fra tømningen af din beholder til mad- og restaffald.

Skraldemanden tømmer dine beholdere til genanvendeligt affald derfra, hvor du normalt stiller din beholder til mad- og restaffald.

På siden "God adgang for skraldemanden" kan du læse om de krav din adgangsvej skal leve op til, så din affaldsbeholder kan blive tømt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Ja! Beholderne til genanvendeligt affald bliver tømt om mandagen i Vester Nebel. Dog på forskellige mandage - og nogle få steder om fredagen – afhængig af hvilke beholdere du har. Se under ”Tømmekalender”.

Du kan ikke bestille ekstra tømning af genanvendeligt affald i Vester Nebel.

Aflevér i stedet dit genanvendelige affald, i de rene typer affald – ikke delt som i de nye beholdere, på en af Kolding Kommunes fem genbrugspladser.

De to beholdere bliver tømt på to forskellige mandage. Det gør de, fordi det er den samme skraldebil, der kører begge ruter, altså tømmer hver af dine beholdere til genanvendeligt affald.

Det er de samme skraldebiler, som også bliver brugt til at tømme din beholder til mad- og restaffald. De er indrettet med to rum, og derfor skal skraldebilen være tom, før den kan køre med en anden slags affald.

Skraldemanden fortsætter med at tømme din beholder til mad- og restaffald som han plejer. Men den skal tømmes, før den kan hente beholderne til genanvendeligt affald, som helt lavpraktisk er nødt til at blive tømt af to omgange / på to forskellige dage.

Se mere under ”Den ene beholder er tømt, men den anden er stadig fyldt. Hvorfor?”.

Ligesom med din beholder til mad- og restaffald, så er det Meldgaard der tømmer beholderne til genanvendeligt affald.

Nej, skraldebilen har to rum. En gang sorteret – altid sorteret.

Affaldet i den todelte beholder til genanvendeligt affald bliver tømt i hver sit rum i skraldebilen. Ligesom du kender det fra tømningen af din beholder til mad- og restaffald. Det samme gælder den udelte beholder, dog kun i et rum.

Din tømmedag rykker sig, hvis den ligger på en helligdag. Se under "Tømmekalender".

Tilmeld dig Beskedservice - så får du besked dagen før tømning.
Når du er tilmeldt Beskedservice, sender vi dig en sms, e-mail eller pushbesked (efter dit eget valg) dagen før, beholderne bliver tømt.
Så er det også let at huske, når tømmedagen rykker – f.eks. til påske og pinse.
Tilmeld dig ”Tømning af genanvendeligt affald - forsøg i Vester Nebel” på www.kolding.dk/beskedservice, også selvom du er tilmeldt Beskedservice i forvejen.

Appen Affald Kolding
Du kan også se, hvornår du får tømt beholderne i appen Affald Kolding. Her kan du også tilføje tømmedagene til din kalender på din smartphone, få hjælp til at sortere dit affald med sorteringsguiden og døgnadgang til genbrugspladserne. Hent appen på www.kolding.dk/affaldkolding.

Hvis du ikke har fået tømt din beholder, kan du give besked om manglende tømning i appen Affald Kolding eller ved at kontakte Redux – Affald og Genbrug på telefon 79 79 71 00 eller nyebeholdere@kolding.dk.

Skraldemændene fra Meldgaard samler det genanvendelige affald ind. Når skraldebilen er fyldt, bliver affaldet kørt videre til forskellige aftagere, altså firmaer som står for den videre behandling af det genanvendelige affald, så mest muligt bliver genanvendt til nye materialer og produkter.

Her på siden, Guide til sortering og affaldets rejse, kan du lære, hvordan du sorterer og kommer af med hver enkelt type affald. Du kan også få mere at vide om, hvad der sker med materialerne efter indsamlingen.

OBS! Siden er ikke opdateret med forsøget og beholderne til genanvendeligt affald i Vester Nebel. Se mere under "Beholderne – indhold, opdeling og størrelse".

Du skal selv holde dine affaldsbeholdere rene. Selvom affaldsbeholderen skulle blive snavset under tømning, er det stadig dit ansvar at holde den ren.

Du kan nå langt med en haveslange og en spand sæbevand.

Tømmekalender

4. kvartal 2023

23. oktober, 20. november, 18. december

1. kvartal 2024

15. januar, 12. februar, 11. marts

2. kvartal 2024

8. april, 6. maj, 3. juni

3. kvartal 2024

1. juli, 29. juli, 26. august, 23. september

4. kvartal 2023

2. oktober, 30. oktober, 27. november, lørdag 23. december (ændring pga. jul)

1. kvartal 2024

22. januar, 19. februar, 18. marts

2. kvartal 2024

15. april, 13. maj, 10. juni

3. kvartal 2024

8. juli, 5. august, 2. september, 30. september

4. kvartal 2023

9. oktober, 6. november, 4. december

1. kvartal 2024

Tirsdag 2. januar (ændring pga. nytår), 29. januar, 26. februar, lørdag 23. marts (ændring pga. påske)

2. kvartal 2024

22. april, tirsdag 21. maj (ændring pga. pinse), 17. juni

3. kvartal 2024

15. juli, 12. august, 9. september

4. kvartal 2023

16. oktober, 13. november, 11. december 

1. kvartal 2024

8. januar, 5. februar, 4. marts

2. kvartal 2024

Tirsdag 2. april (ændring pga. påske), 29. april, 27. maj, 24. juni

3. kvartal 2024

22. juli, 19. august, 16. september

Du kan få en påmindelse om din tømmedag i appen Affald Kolding eller med Beskedservice.

Tilmeld dig Beskedservice - så får du besked dagen før tømning.
Når du er tilmeldt Beskedservice, sender vi dig en sms, e-mail eller pushbesked (efter dit eget valg) dagen før, beholderne bliver tømt.
Så er det også let at huske, når tømmedagen rykker – f.eks. til påske og pinse.
Tilmeld dig ”Tømning af genanvendeligt affald - forsøg i Vester Nebel” på www.kolding.dk/beskedservice, også selvom du er tilmeldt Beskedservice i forvejen.

Appen Affald Kolding
Du kan også se, hvornår du får tømt beholderne i appen Affald Kolding. Her kan du også tilføje tømmedagene til din kalender på din smartphone, få hjælp til at sortere dit affald med sorteringsguiden og døgnadgang til genbrugspladserne. Hent appen på www.kolding.dk/affaldkolding.

Hvis du ønsker en printvenlig kalender, kan du hente og printe tømmekalenderen her.

Tømmekalender Vester Nebel - mandag 2023-2024

Tømmekalender Vester Nebel - fredag 2023-2024

Du kan også vælge at få en påmindelse om din tømmedag i appen Affald Kolding eller med Beskedservice. Læs mere under "Få en påmindelse om din tømmedag".

Tekstilaffald og farligt affald

Tekstilaffald er tøj eller tekstil, der ikke kan sælges eller gives videre til andre. Det kan f.eks. være dine hullede sokker, plettede skjorte eller ødelagt sengetøj og viskestykker. Tekstilaffaldet kan genanvendes og få nyt liv.

Fra sommeren 2023 skulle alle danske kommuner sortere tekstilaffald for sig, men vi tyvstartede i april 2023 under forsøget i Vester Nebel.

Genbrugeligt tøj og tekstil er det modsatte af tekstilaffald. Det kan være cowboybukser, som bare ligger i skabet eller en dug, du ikke længere får brugt, men som er i god stand uden pletter eller huller.
Det er tøj eller tekstil som kan bruges og gives væk til andre.

Smid ikke dit genbrugelige tøj ud som tekstilaffald.

Hvis dit tøj ikke fejler noget, er det langt bedre for miljøet, at det gives eller sælges videre i den form det har, hvor det kan genbruges. På den måde bevarer du de ressourcer, der allerede er lagt i tøjet og sørger for, at det får et andet liv hos andre.

Sammen med de nye beholdere får du, under forsøget i Vester Nebel, leveret røde poser til dit tekstilaffald.
Når posen er fyldt, kan du lægge den på låget af din beholder til mad- og restaffald. Så tager skraldemanden den med, når beholderen tømmes. Husk at slå knude på posen.

OBS! Smid ikke dit genbrugelige tøj ud som tekstilaffald. Giv det i stedet videre – og glæd andre.

Hvis du bor i Vester Nebel og er løbet tør for røde poser til tekstilaffald, kan du skrive til Redux – Affald og Genbrug på nyebeholdere@kolding.dk.

Så lægger vi nogle røde poser klar til dig, som du selv skal hente i administrationen på Bronzevej 3 ved Kolding Nord Genbrugsplads.

Farligt affald er f.eks. batterier, elektronik og lyskilder eller malingrester, printerpatroner og neglelakfjerner.

Farligt affald består af mange forskellige ting, der indeholder stoffer og kemikalier, der kan skade mennesker, dyr og økosystemer, hvis det ikke behandles korrekt.

Ligesom hidtil kan du bruge den grå kasse til farligt affald. Der må max. komme fire kilo i kassen.

Skal du af med større ting, har du flere muligheder. Læs mere på www.kolding.dk/farligtaffald.

Miljøstationer og Genbrugsbilen i Vester Nebel

Ja! Redux – Affald og Genbrug har fjernet miljøstationerne i forsøgsperioden, og det har således ikke været muligt at bruge dem.

På baggrund af de gode resultater med beholderne til genanvendeligt affald, og for at sikre, at borgerne i Vester Nebel ikke skal tilbage til at bruge miljøstationer, blev udvalget Plan og Teknik i Kolding Byråd den 3. maj 2023 orienteret om, at ordningen med de 10 fraktioner fortsætter (punkt 19), til beholderne bliver kørt ud i resten af Kolding Kommune – forventet fra efteråret 2025.

Det betyder med andre ord, at miljøstationerne ikke vender tilbage til Vester Nebel.

Pladserne, hvor miljøstationerne stod, kan derfor bruges til andre formål.

Du skal i stedet bruge dine beholdere til genanvendeligt affald.

Hvis der ikke er mere plads i beholderen, kan du aflevere dit genanvendelige affald på en af Kolding Kommunes fem genbrugspladser eller bestille Genbrugsbilen.

Ja! Du kan stadig benytte Genbrugsbilen under forsøget i Vester Nebel.

Du kan ikke komme af med f.eks. møbler og hvidevarer i de nye beholdere, så der kan du i stedet bestille Genbrugsbilen.

På baggrund af de gode resultater med beholderne til genanvendeligt affald, og for at sikre, at borgerne i Vester Nebel ikke skal tilbage til at bruge miljøstationer, blev udvalget Plan og Teknik i Kolding Byråd den 3. maj 2023 orienteret om, at ordningen med de 10 fraktioner fortsætter (punkt 19), til beholderne bliver kørt ud i resten af Kolding Kommune – forventet fra efteråret 2025.

Det betyder med andre ord, at miljøstationerne ikke vender tilbage til Vester Nebel.

Pladserne, hvor miljøstationerne stod, kan derfor bruges til andre formål.

Jeg bor ikke i Vester Nebel – hvornår får jeg nye beholdere?

Fra efteråret 2025 og frem.

Den endelige plan er ikke vedtaget, men vi forventer at den nye måde at håndtere affald på bliver rullet ud i hele Kolding Kommune fra efteråret 2025.

Det gør vi i etaper, så alle får den bedste oplevelse fra start.

Der er intet vi hellere ville end at speede processen op, men det kommer til at tage tid, for vi bliver nødt til at være grundige.
Dels er det en omkostningstung opgave, og dels ønsker vi den bedste løsning for alle kommunens borgere - og gerne i første forsøg.

Derfor er der brug for et virkeligt grundigt forarbejde. Det er, indrømmet, til den tunge side.

Processen er som følger:

Netop nu sikrer vi, at vi vælger den bedste model for Kolding Kommune ved at høste erfaringer fra andre kommuner og ved at teste to modeller af i et afgrænset geografisk område.
Vi har brug for at denne test kører over en længere periode, for at blive klogere på brugererfaringer og dataindsamling.

De overordnede rammer er politisk besluttet, og nu arbejder vi på at få flere detaljer afklaret – herunder også flere politiske beslutninger – så vi kan blive klar til at indgå aftaler for indsamlingen

Når rammerne for den nye indsamling er fundet, bliver de indstillet til politikerne, som træffer den endelige beslutning.

Derefter kommer opgaven i udbud og først derefter kan - vi og de - tage hul på de mere praktiske opgaver: Bestilling og produktion af beholdere, valg og indkøb af biler, ombygning af biler med leveringstid på p.t. 15-18 måneder, produktion af piktogrammer og infomateriale, ruteplanlægning etc.

Det er dette arbejde, der er forklaringen på processens længde, som nok er træls, men forhåbentligt også værd at vente på.

Vester Nebel ligner rigtig mange andre steder i Kolding Kommune. Det er et repræsentativt område med et passende antal husstande, som samtidig kan afgrænses med postnummer og kommunegrænse.

Det gør det nemmere, både hvad angår praktik i forbindelse med forsøget og rent kommunikativt, at høste brugbare erfaringer til beslutningen om den kommende løsning for Kolding Kommune.