Økonomisk sikkerhedsstillelse ved familiesammenføring
Hvis du skal familiesammenføres med en udenlandsk ægtefælle, skal du som den herboende stille en økonomisk sikkerhed overfor kommunen.
Hvis du skal familiesammenføres med en udenlandsk ægtefælle, skal du som den herboende stille en økonomisk sikkerhed overfor kommunen. Denne sikkerhed skal dække eventuelle udgifter til offentlig hjælp, som den udenlandske ægtefælle kan få udbetalt efter enten lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Sikkerheden dækker dog ikke hjælp udbetalt efter andre love.
Hvis den udenlandske ægtefælle modtager offentlig hjælp efter disse love, vil kommunen inddrive beløbet fra den stillede sikkerhed.
Hvordan stilles sikkerheden?
Den økonomiske sikkerhed kan stilles enten som en bankgaranti (anfordringsgaranti) eller som et beløb indsat på en deponeringskonto i banken. Kommunen får pant i beløbet gennem en pantsætningserklæring.
Mulighed for nedsættelse af sikkerheden
Sikkerheden kan nedsættes tre gange, hvis den udenlandske ægtefælle består de nødvendige danskprøver (A1-/A2-niveau eller Prøve i Dansk 1, 2 eller 3).
Ved flytning
Flytter den udenlandske ægtefælle til en anden kommune, overfører vi sikkerheden til den nye bopælskommune. Hvis ægtefællen flytter til vores kommune, vil den økonomiske sikkerhed blive transporteret af fraflytningskommunen til den nye bopælskommune.
Bankskifte
Hvis der skiftes bank, skal vi godkende den nye sikkerhed, før vi frigiver den gamle.
Inddrivelse
Hvis ægtefællen får offentlig hjælp, efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven, inddrives beløbet fra sikkerheden i forbindelse med transport eller den endelige frigivelse.
Ophør af sikkerhedsstillelsen
Sikkerhedsstillelsen ophører ved fx permanent opholdstilladelse, nyt opholdsgrundlag, dødsfald eller hvis opholdstilladelsen inddrages eller udløber.
Mere information
For mere information kan du kontakte Jobcenter Kolding på telefon 79 79 74 74 eller Udlændingestyrelsen.