Hvis du gerne vil arbejde og være en del af et arbejdsfællesskab, er et socialt frikort måske noget for dig.

Læs mere hos Socialstyrelsen om socialt frikort.

pdfPjece om socialt frikort383.87 KB

Med et socialt frikort har du mulighed for at tjene penge – uden at du bliver trukket i dine forsørgerydelser f. eks. kontanthjælp, førtidspension eller boligsikring.

Du har mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året. Du vælger selv hvor meget og hvor ofte, du vil arbejde.


Hvem kan få et socialt frikort?

Din kommune kan godkende dig til et socialt frikort, hvis du kan sige ja til følgende:

  • Du har sociale udfordringer f. eks.
    • Hjemløshed
    • Et behandlet eller ubehandlet problematisk forbrug af stoffer eller alkohol
    • En psykisk lidelse eller sårbarhed kombineret med sociale udfordringer
  • Du er ikke under ordinær uddannelse eller været det inden for det seneste år
  • Du har tjent mindre end 10.000 kr. på at arbejde inden for det seneste år

Socialt frikort og 225-timersreglen

Du kan godt blive visiteret til et socialt frikort samtidig med, at du er fritaget fra 225-timersreglen.

Sådan fungerer et socialt frikort

  1. Du vil gerne arbejde og være en del af et arbejdsfællesskab
  2. Du taler med din kontaktperson hos kommunen, som kan hjælpe dig med at blive visiteret til et socialt frikort
  3. Du finder selv et job eller får hjælp fra Jobcenter Kolding
  4. Du arbejder og får din løn udbetalt. Pengene får du kontant eller som overførsel til en konto.

Hvilke typer af arbejde kan du lave?

Typiske jobs er:

  • Serviceopgaver (gå til hånde)
  • Pakke- og lagerarbejde
  • Rengøring og oprydning – inde og ude
  • Mindre håndværksopgaver
  • Kørsel
  • Kantinearbejde
  • Kundebetjening

Har du spørgsmål til socialt frikort, kan du kontakte Økonomisk Rådgivning på telefonnummer 79 79 27 24.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey