---
title: "Ansøgning til Fødevarepuljen 2026"
description: "Ansøgningsfrist 30. januar 2026"
date: "2026-02-02"
created: "2025-11-28"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Bæredygtighed](https://www.kolding.dk/borger/baeredygtighed)

                [Ansøgning til Fødevarepuljen 2026](https://www.kolding.dk/borger/baeredygtighed/ansoegning-til-foedevarepuljen-2026)

# Ansøgning til Fødevarepuljen 2026

Puljen fordeles til projekter, der bidrager til en bæredygtig udvikling af fødevaresystemet, og som understøtter Kolding Kommunes Fødevarestrategi ved f.eks. at: reducere madspild, styrke lokalsamfundets adgang til sunde og klimavenlige fødevarer samt understøtte vidensdeling og engagement omkring bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug.

Den samlede pulje er på 100.000 kr. og uddeles til et eller flere projekter, afhængigt af ansøgningernes kvalitet og relevans. Der kan ansøges om støtte til:

- Materialer og udstyr
- Kommunikations- og vidensdelingsaktiviteter
- Arrangementer, workshops eller undervisningsforløb
- Udvikling og test af nye koncepter

Målgruppen puljen kan søges af er:

- Lokale fødevareproducenter og virksomheder, som ønsker støtte til at igangsætte mere bæredygtige fødevareinitiativer
- Foreninger, NGO’er og borgergrupper, der arbejder med madspild, fødevarefællesskaber og sociale madprojekter
- Institutioner og skoler med projekter, der fremmer bæredygtige madvaner
- Borgere som ønsker støtte til at igangsætte, styrke og/eller udbrede bæredygtige fødevareinitiativer, som er til gavn for flere

For at komme i betragtning til midler fra fødevarepuljen skal ansøgerne opfylde følgende kriterier:

- Bæredygtighed – Indsatsen skal bidrage til at fremme (minimum ét af punkterne):
    - En sundere og grønnere madkultur
    - Fællesskaber, som kan være med til at øge trivsel og reducere ensomhed
    - Bæredygtig fødevareproduktion, distribution eller forbrug
    - Optimal ressource udnyttelse, minimere madspild og/eller reducere madfattigdom
- Lokal forankring – Indsatsen skal have en tydelig tilknytning til lokalsamfundet og engagere borgere, producenter eller institutioner.
- Innovation og skalerbarhed – Initiativer der introducerer nye løsninger eller har potentiale til at blive videreudviklet, prioriteres.
- Effekt og vidensdeling – Indsatsen skal kunne dokumentere en konkret effekt og have en plan for vidensdeling eller inspiration til andre.
- Samskabelse – Indsatser, der bygger på samarbejde mellem forskellige aktører, vil blive favoriseret.

Læs mere om Kolding Kommunes bæredygtighedspolitik og fødevarestrategi:
[Bæredygtighedspolitik 2025-2028](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/8aa50376-c8b5-411b-9cfd-0b8d3168d6a7 "Bæredygtighedspolitik 2025-2028")
Fødevarestrategien: [Fødevarestrategi](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/347089cb-b5b2-4ca9-a973-943169e4a1de "Fødevarestrategi")

## Udfyld ansøgning til Fødevarepuljen 2026

*Der er lukket for ansøgning til Fødevarepuljen 2026 - ansøgningsfristen var den 30. januar 2026.*
