Tvist mellem lejer og udlejer

Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister (uenigheder) mellem lejere og udlejere i almene boligselskaber.

Hvis tvisten drejer sig om lejemål i private udlejningsejendomme, skal tvisten indbringes for det lokale Huslejenævn.

Hvis du vil indbringe en sag for Beboerklagenævnet, skal du henvende dig til Beboerklagenævnet i den kommune, hvor ejendommen ligger.

Beboerklagenævnet kan blandt andet behandle sager om:

  • Husordensovertrædelser
  • Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning samt tilbagebetaling af depositum
  • Boligens stand ved indflytning og i lejeperioden
  • Overholdelse af formelle regler for varsling af lejeforhøjelse
  • Retten til at foretage installationer og forbedringer i lejemålet
  • Vand- og varmeregnskaber
  • Betaling for fællesantenne og adgang til teletjeneste
  • Retten til fremleje, fortsættelse eller bytte af lejemål
  • Lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer
  • Anvisning af almene familieboliger.

Beboerklagenævnet kan blandt andet ikke behandle:

  • Sager om erhvervslejemål
  • Tvister mellem lejer og udlejer i private udlejningsejendomme
  • Spørgsmål om opsigelse eller ophævelse af et lejemål
  • Spørgsmål om lejens størrelse
  • Forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af mangler ved det lejede
  • Spørgsmål om, hvorvidt en beslutning truffet af de beboerdemokratiske organer, er hensigtsmæssig.

Hvis Beboerklagenævnet vurderer, at en egentlig bevisførelse er nødvendig, eksempelvis vidneafhøringer, syn og skøn m.v., kan nævnet afvise sagen og henvise den til Boligretten.

De sager, som falder udenfor Beboerklagenævnets kompetenceområde, skal i stedet indbringes for Boligretten.

En sag indbringes ved at sende en mail med relevante bilag til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

I 2019 skal der betales et gebyr på 146 kr.    

 

Gebyr for sagens indbringelse betales her:

Det er vigtigt at skrive adressen på det lejemål, sagen drejer sig om, i bemærkningsfeltet.

Når den skriftlige klage og gebyret er modtaget i Beboerklagenævnets sekretariat, sendes klagen inden 1 uge videre til modparten til udtalelse.

Modparten har som udgangspunkt en frist på 2 uger til at svare. Denne frist kan dog i nogle tilfælde forlænges.

Når sekretariatet har modtaget svar fra modparten bliver svaret sendt til klageren, som bliver bedt om at oplyse, om der er bemærkninger til modpartens svar. Svarfristen er 2 uger.

Når begge parter ikke har yderligere at bemærke, vurderer sekretariatet, om der eventuelt skal indhentes yderligere oplysninger til at vurdere sagen. Sagens parter modtager kopi af alle de oplysninger, som vurderes at være af betydning for sagens afgørelse.

I nogle tilfælde beslutter Beboerklagenævnet, at lejemålet skal besigtiges og/eller at parterne eller andre skal indkaldes til møde med nævnet. En sådan indkaldelse vil ske med 1 uges varsel.

I besigtigelsen/mødet deltager nævnets formand og medlemmer samt nævnets sekretær. I sager om husordensovertrædelser deltager tillige en social sagkyndig.

Når sagen er tilstrækkeligt oplyst, vil nævnet træffe afgørelse i sagen. Afgørelsen sendes til begge parter samt deres eventuelle repræsentanter.

Hver af parterne har mulighed for at klage til Boligretten over Beboerklagenævnets afgørelse. Fristen er 4 uger efter at parterne har modtaget nævnets afgørelse.

Beboerklagenævnet yder ikke rådgivning til lejer eller udlejer og optræder ikke på den ene parts side. Nævnets sekretariat yder dog vejledning om

  • hvilke typer sager, der kan indbringes for Beboerklagenævnet
  • praktiske forhold i forbindelse med sagens forløb i nævnet

Hvis du ønsker yderligere rådgivning kan du, udover at gå til en advokat, søge hjælp hos:

Vedrørende den relevante lovgivning henvises til:

I kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af tvister efter lov om leje af almene boliger. Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale beboerklagenævn.

Nævnet består af en formand, der beskikkes af direktøren for statsforvaltningen i Syddanmark, og to medlemmer, der vælges af Byrådet efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer og de større lejerforeninger i kommunen.

Der vælges suppleanter for hvert medlem.

Udpegningen af medlemmer og suppleanter skal foretages af Byrådet efter indstilling af de almene boligorganisationer og større lejerforeninger i kommunerne.

Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Formanden er beskikket for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021:

Formand: Fuldmægtig Mikael Kunst

Suppleant: Fuldmægtig Leif Guldhammer

Udpeget af Byrådet for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021:

Medlemmer

Efter indstilling fra boligorganisationerne:

Erik Pallesen

Suppleant: Susanne Parbo 

Efter indstilling fra lejerforeningerne:

Anders Bækby

Suppleant: Jeanette Daugbjerg Hansen

Socialt sagkyndig:

Mona Mikkelsen

Suppleant: Ghita Nadi Holm 

Sekretariat: Huslejenævnets sekretariat, Akseltorv 1, 3. sal, 6000 Kolding

Sekretær og protokolfører: Jurist Mette Jensen

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey