Skip til hoved indholdet

Christiansfeld borgerplan

Borgerplanen for Christiansfeld tager udgangspunkt i kulturarven, men med blik for hvordan byens historie kan være et afsæt og en styrke i den fremtidige udvikling. Med sin enestående verdenskulturarv og smukt bevarede bykerne har Christiansfeld en meget tydelig og helt unik identitet. Byen er en stærk og attraktiv by, hvor omkring 3.000 feldere har deres hverdag. Christiansfeld skal derfor på én gang holde fast i verdenskulturarven og samtidig udvikle sig, så den fortsat er en levende by for mennesker i alle aldre.

Borgerplanen rummer blandt andet ønsker til en bæredygtig byudvikling med fokus på bygningskvalitet og design, adgang til naturen, styrkelse af og adgang til bymidten og fællesskaber. Borgerplanen sætter en visionær retning for byen over et 25 - 30 års perspektiv og giver et tydeligt billede af borgernes ønsker og visioner for fremtiden.

Processen med borgerplanen blev igangsat i 2021, og har udviklet sig gennem tæt dialog med repræsentanter fra Forum Christiansfeld, interviews og borgerarrangementer.

Christiansfeld skal være en by i udvikling, der lægger nye lag af byudvikling til sin historie. Borgerplanen kigger frem mod, hvordan Christiansfeld skal udvikle sig de næste mange år, så vi sikrer, at Christiansfeld fortsat er en attraktiv bosætningsby.

Hovedelementerne i borgerplanen for Christiansfeld kan rummes i tre overskrifter:

  1. Borgernes by
  2. Langsigtet byudvikling med kvalitet
  3. Mere og bedre natur- og friluftsliv
Borgerplan for Christiansfeld
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje