Skip til hoved indholdet

Landsbyfællesskabsplaner

Lokaldemokratiudvalget i Kolding Kommune arbejder for at udvikle hele Kolding kommune.

På den baggrund er der prioriteret midler til at udvikle landsbysamarbejdet. Her er landsbyfællesskabsplaner et værktøj, hvor landsbyer med en geografisk sammenhæng kan gå sammen om at afdække fælles potentialer og ønsker til at udvikle det gode liv i landsbyerne.

Formålet og ønskerne med Landsbyfællesskabsplanen er, at den vil bidrage til at fremme fællesskab og bedre sammenhæng landsbyerne imellem.

Landsbyfællesskabsplanen skal også rumme initiativer, der har fokus på det nære i den enkelte landsby. Planen skal fungere som et fælles referencedokument for både borgerne i landsbyerne, politisk og administrativt i kommunen omkring borgernes ønsker og prioritering af udvikling og fællesskaber i landsbyerne.

Kolding Kommunes vision, arkitekturstrategi, bæredygtighedsstrategi og outdoorstrategi udgør en baggrund for løsning af opgaven og indeholder mål, som kan inddrages i landsbyfællesskabsplanens forskellige dele.

Læs Landsbyfællesskabsplanen