---
title: "Landsbyprojekter"
date: "2026-03-27"
created: "2026-03-25"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Bolig, byggeri og flytning](https://www.kolding.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning)

                    [Landsbyer og landsbysamarbejde](https://www.kolding.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/landsbyer-og-landsbysamarbejde)

                [Landsbyprojekter](https://www.kolding.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/landsbyer-og-landsbysamarbejde/landsbyprojekter)

# Landsbyprojekter

I landsbypuljen uddeles der hvert år penge til projekter. Se herunder for at se de ansøgte og udførte projekter i 2025 og 2026.

![Nyt bord/bænkesæt til området omkring Aller Mølledam..](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/4b43699b-4419-4d91-bcbf-08de89a9b64c?width=800)

*Nyt bord/bænkesæt til området omkring Aller Mølledam.*

![Ny belægning på Kirkestien i Hejls.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/2b602a38-9fd4-4be3-bcbe-08de89a9b64c?width=800)

*Ny belægning på Kirkestien i Hejls.*

![Sdr. Bjert. Brændeopbevaring til bålsted i den gamle æbleplantage.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/283a1d0e-344b-4cc3-bcc0-08de89a9b64c?width=800)

*Sdr. Bjert. Brændeopbevaring til bålsted i den gamle æbleplantage.*

![Forskønnelse af busskur i Sdr. Bjert.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/ba6e6369-def0-44bc-bcc1-08de89a9b64c?width=800)

*Forskønnelse af busskur i Sdr. Bjert.*

![Jordrup friskes op, her er det gavlen på rideskolen, der males.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/792c31fa-1ab7-4e2c-bcbd-08de89a9b64c?width=800)

*Jordrup friskes op, her er det gavlen på rideskolen, der males.*

![Harte. streetområde ved skole/boldbaner.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/87ffa1c0-1cbc-40e8-bcbb-08de89a9b64c?width=800)

*Harte. streetområde ved skole/boldbaner.*

## Landsbyprojekter

###

                                    2026

I år er der ansøgt 83 projekter fra samtlige 21 landsbyer. Der er søgt for 4,5 mio. kr. Der er knap 2,9 mio. til fordeling. Landsbyerne har selv fundet frem til en fælles prioritering af pengene og det indstillede forslag er politisk godkendt d. 26. februar 2026.

69 projekter har fået helt eller delvist tilsagn og 14 projekter har fået afslag. I linket herunder kan du se de projekter, som Landsbypuljen har givet tilsagn til.

[Landsbyprojekter 2026](https://www.kolding.dk/p/Borger/Bolig byggeri og flytning/Landsbyer og landsbysamarbejde/Præsentation-til-hjemmeside-2026(1).pdf "Landsbyprojekter 2026")

Her kan du se tre udvalgte projekter, som Landsbypuljen har givet tilsagn til.

***Sdr. Bjert:***

Der er interesse for astronomi i Sdr. Bjert. Området ligger forholdsvist mørkt og er dermed et godt sted at kigge på stjerner. Drømmen er at få lavet et stjernekigger-sted, som er dedikeret til astronomi og stjernekiggeri og som kan tiltrække både lokale og turister.

Der er ansøgt 31.250 kr. til at få lavet en skitsetegning, som kan bruges i den videre proces med fondsansøgninger og som grundlag for den videre dialog med menighedsråd og lokale aktører. Der arbejdes sammen med menighedsrådet om en placering på deres jord, når den nuværende forpagtningsaftale udløber om 3 år.

Projektet blev første gang præsenteret på en idé-workshop for de 21 landsbyer, afholdt af Kolding Kommune. Workshoppen blev afholdt i Vester Nebel den 11. september 2025.

![Placeringen, der arbejdes med, kan ses herover. Desuden ses et par forslag fra de tegnestuer, der er indhentet tilbud fra.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/50af5d0c-3eea-4aca-bcc2-08de89a9b64c?width=800)

*Placeringen, der arbejdes med, kan ses herover. Desuden ses et par forslag fra de tegnestuer, der er indhentet tilbud fra.*

***Hejls/Hejlsminde:***

Der arbejdes med stier i Hejls/Hejlsminde, som efterhånden har mange stier rundt i det naturskønne område. I år er der ansøgt til forbedring af to stier – henholdsvis Kirkestien og stien ved Trappendal Strand. Sidste år kom der ny belægning på en del af Kirkestien. Dette foregik i samarbejde med Kolding Kommunes Entreprenørafdeling. Det forventes, at der også i år vil være et samarbejde med Kolding Kommune om forbedring af belægningen på denne sidste strækning. Stierne benyttes af både lokale og turister i sommerhusene og på campingpladsen.

![Her ses strækningen, hvor belægningen ønskes forbedret.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/266ca058-98ed-42c4-bcbc-08de89a9b64c?width=800)

*Her ses strækningen, hvor belægningen ønskes forbedret.*

***Viuf:***

Det meget ambitiøse projekt Friluftsforsamlingshus, som ligger bag hallen i Viuf, har ansøgt til to projekter. I den ene ansøgning søges midler til et område med multibane, pannabaner og teq-baner og i den anden ansøgning søges midler til et område med bålhytte og shelters. Begge dele bliver til gavn for en bred brugergruppe, som spænder fra skole, klub og SFO over til klubber, foreninger og private borgere.

Projektet har via fundraising opnået et meget flot tilsagn, som sammen med en egenfinansiering fra klubben, udgør størstedelen af finansieringen. Ansøgningen til Landsbypuljen er på det resterende beløb.

Projektet med multibane mm. er et projekt til over 1,3 mio. kr. Til projektet har Nordea-fonden bevilget næsten 1 mio. kr. og klubben har selv lagt mere end 100.000 kr., hvilket betyder at ansøgningen til landsbypuljen er på det resterende beløb (230.000 kr.).

Projektet med shelterområde er et projekt til knap 400.000 kr. Heraf betaler klubben selv 133.000 kr., Nordea-fonden har bevilget 100.000 kr. og Friluftsrådet 40.000 kr. Det resterende beløb er ansøgt i Landsbypuljen (105.000 kr.).

![Midt i billedet ses nederst shelterområdet og øverst område med multibanen mm.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/4f654af1-f3f9-468c-bcc8-08de89a9b64c?width=800)

*Midt i billedet ses nederst shelterområdet og øverst område med multibanen mm.*

###

                                    2025

I år blev der ansøgt 62 projekter fra 17 landsbyer. Der er søgt for 4,3 mio. kr. Der er knap 2,7 mio. til fordeling. Landsbyerne har selv fundet frem til en fælles prioritering af pengene og det indstillede forslag er politisk godkendt d. 12. marts 2026.

45 projekter har fået helt eller delvist tilsagn og 17 projekter har fået afslag. I linket herunder kan du se de udførte projekter, som Landsbypuljen har givet tilsagn til.

[Landsbyprojekter 2025](https://www.kolding.dk/p/Borger/Bolig byggeri og flytning/Landsbyer og landsbysamarbejde/Præsentation-2025-til-hjemmeside(1).pdf "Landsbyprojekter 2025")

Her kan du se tre udvalgte projekter, som Landsbypuljen har givet tilsagn til.

***Frørup:***

I Frørup er der blevet arbejdet hårdt på at realisere et projekt om en legeplads på sportspladsen. Det har været et stort ønske, da der ikke er en legeplads i byen. I første omgang blev der lagt stor energi i at ansøgningen til Landsbypuljen var i orden. Det flotte stykke forarbejde blev da også belønnet med en sum penge til projektet. Der er i alt givet 240.000 kr. til projektet, som dækker over legeredskaber, faldsand samt beplantning omkring legepladsen. Det var en meget glad repræsentant, som modtog beskeden. I løbet af sommeren er projektet blevet udført af professionelle med hjælp fra byens borgere, så det nu står færdigt og klar til brug.

![Her ses projektet med legepladsen i byggefasen.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/a72831ae-1cab-4758-bcb9-08de89a9b64c?width=800)

*Her ses projektet med legepladsen i byggefasen.*

*![Byens børn klippede snoren til indvielsen af legepladsen.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/be0515c5-9752-429f-bcba-08de89a9b64c?width=800)*

*Byens børn klippede snoren til indvielsen af legepladsen.*

***Sjølund:***

I Sjølund var det gamle landsbytelt slidt og trængte til udskiftning. Derfor var ønsket et nyt telt med tilhørende gulv. Landsbypuljen har derfor givet 59.750 kr. til et nyt telt i god kvalitet, som burde kunne holde i mange år, ligesom der er givet 25.110 kr. til gulvet.

Teltet bruges til mange forskellige formål, bl.a. byfest, arrangementer ved Brugsen og udlejning til lokale. Er man aktiv frivillig i byen, f.eks. i en bestyrelse, kan teltet lejes til meget fordelagtig pris.

![Her ses teltet slået op i forbindelse med byfesten i Sjølund.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/a98c3c45-04e5-4e5f-bcc7-08de89a9b64c?width=800)

*Her ses teltet slået op i forbindelse med byfesten i Sjølund.*

*![Teltet, opslået med borde og bænke, men uden gulv.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/b83560ac-2e29-4fdc-bcc6-08de89a9b64c?width=800)*

*Teltet, opslået med borde og bænke, men uden gulv.*

***Sdr. Stenderup:***

Saunaklubben i Sdr. Stenderup manglede en ny og større sauna. De havde derfor selv samlet 100.000 kr. sammen og søgte Landsbypuljen om 165.000 kr. Da saunaen skulle købes, viste det sig, at inventaret i saunaen ikke var medregnet i tilbuddet. Derfor besluttede Landsbyforums forretningsudvalg at støtte med yderligere 80.000 kr., så projektet kunne komme i mål. Saunaen bruges af medlemmerne, men kan også bruges af andre.

![Her ses saunaen udvendigt i forbindelse med leveringen.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/9955f57a-e1ba-4fda-bcc4-08de89a9b64c?width=800)

*Her ses saunaen udvendigt i forbindelse med leveringen.*

![Saunaen set indefra.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/6a383036-c577-413f-bcc5-08de89a9b64c?width=800)

*Saunaen set indefra.*
